look good - feel better

Make-up- og hudplejekursus til kvinder i ambulant behandling på Herlev Hospital​​

​​

​Hvad er look good feel better?
Tanken bag look good feel better er at hjælpe med at mindske de synlige bivirkninger, der kan opstå under behandling for kræft. Foreningen startede i USA i 1989 og findes i dag i mere end 22 lande.

Styrk selvtilliden med god hudpleje og makeup
look good feel better-programmet tilbyder grundig og personlig rådgivning om hudpleje og make-up til kvinder, der er i ambulant behandling for kræft. Kliniske undersøgelser viser, at mange kvinder føler større velvære og får styrket selvtilliden, hvis de under deres sygdom har mulighed for at pleje deres udseende.

Gør noget for dig selv
Du indbydes til at deltage i et uformelt make-up og hudplejekursus, hvor professionelle og engagerede makeupkonsulenter giver dig råd og vejledning.
Du vil modtage en toilettaske, som indeholder hudpleje- og make-upprodukter. Produkterne, som anvendes under kurset, tager du med hjem, så du fortsat kan få glæde af dem i hverdagen. 

Tilmelding
Det er gratis at deltage i et look good feel better-kursus, men du skal tilmelde dig, da der kun er plads til 15 deltagere pr. gang her på Herlev Hospital.
Information om tilmelding

Tid: Kurserne holdes tirsdage i tidsrummet kl. 14-16.
Sted: Mødelokalet (Drivhuset) ved Stråleterapiens Reception, Opgang 15 
Kort: På grund af byggerier kan man komme ud for, at det ikke er muligt at køre til f.eks. opgang 15. Se kortet over hospitalet.

                     
Logo Look Good Feel Better.JPG






Redaktør