KABcancer

​Komplementær alternativ behandling (KAB) til mennesker med kræft - Information om dokumenteret effekt

​Hvad er KAB?
Komplementær alternativ behandling (KAB) – også ofte blot kaldet alternativ behandling – er en fællesbetegnelse for behandlingsformer, som ikke udøves af autoriserede behandlere og ikke er en del af det offentlige sundhedsvæsens standardtilbud. Det drejer sig eksempelvis om akupunktur, visse former for massage, zoneterapi, naturmedicin og kosttilskud.

På følgende hjemmesiden www.KABcancer.dk  præsenteres viden fra international forskningslitteratur om komplementær alternativ behandling – ofte bare kaldt 'alternativ behandling' – til mennesker med kræft.

Baggrunden for KABcancer
Informationerne er fundet via et systematisk litteraturstudie som del af forskningsprojektet ’Dialog og rådgivning om alternativ behandling til kræftpatienter’. 

Projektet er iværksat af Kræftens Bekæmpelse, CCESCAM og REHPA og har til hensigt at fremme dokumenteret viden og dialog om komplementær alternativ behandling, så mennesker med kræft kan træffe et valg om brug af alternativ behandling på et informeret grundlag.

Overordnet set mangler der mere forskning af høj forskningsmæssig kvalitet om komplementær alternativ behandling til kræftpatienter, og der kan derfor kun drages forsigtige konklusioner om effekt og sikkerhed af  de alternative behandlingsformer.



Redaktør