Mitii - webbaseret genoptræning

​Formålet er en mere effektiv individualiseret genoptræning efter slagtilfælde med bedre sammenhæng i genoptræningen fra hospitalet og videre i kommune eller hjemme.

​Fot​o: Jeppe Carlsen

​​​​​​​Træningstilbud efter slagtilfælde varierer betydeligt mellem kommuner, og patienter kan opleve manglende sammenhæng i behandlingen. 

Om Mitii

Forskere har til brug for hjerneskadede specialudviklet et webbaseret computertræningsprogram, Move It To Improve It (MiTii), som er et digitalt redskab til genoptræning hjemme. I programmet anvender patienten sin egen krop til styring af træningen, og træningsniveauet justeres løbende over nettet af en fysioterapeut i træningsperioden. 

​​​​​​​Projektet tester effekten af intensiv fysisk træning på voksne med følgevirkninger efter slagtilfælde. Træningen med programmet opstartes under indlæggelse efter slagtilfælde og fortsættes efter indlæggelse i 16 uger.

Effekten af 16 ugers intensiv træningsforløb på patienternes hjerneaktivitet, funktions niveau og livskvalitet sammenlignes med effekten af sædvanlig tilbudt genoptræning i kommunen alene. Samtidig undersøges om funktionsniveauet efter et år er påvirket af om den digitale træning iværksættes umiddelbart efter blodproppen eller først senere i forløbet.

Støttet af

  • Markedsmodningsfonden
  • Helsefonden
  • Hjerneskadeforeningen
  • Regionens Forskningsfond


Redaktør