Konditionstræning til forebyggelse af apopleksi

Projektet undersøger​​, om vi kan motivere patienter, som har fået en lille blodprop i hjernen, til at træne konditionstræning for at forebygge nye tilfælde af apopleksi.   

Baggrund

På afdelingen oplever vi ofte, at patienternes fysiske aktivitetsniveau og kondition er nedsat både når de er indlagt, og når de kommer til opfølgende besøg i forebyggelsesambulatoriet. Den nedsatte fysiske aktivitet kan medvirke til, at patienterne er yderligere disponeret for en ny blodprop. Nogle patienter oplever, at det er svært at motivere sig selv til træning, fx hvis symptomerne er forsvundet. Andre er usikre på, om de må være fysisk aktive og få pulsen op – i troen om, at det kan forværre deres evt. symptomer. Begge scenarier kan forværre deres risikoprofil for nye blodpropper. 

​Formål

  • At undersøge niveauet af fysisk aktivitet efter hospitalsindlæggelse hos patienter som har fået en lille blodprop i hjernen.
  • At motivere patienterne til at være mere fysisk aktive med konditionstræning
  • At undersøge om konditionstræning har en forebyggende effekt (målt på kondition, fysisk aktivitet og endothel-funktion) hos personer med en lille blodprop i hjernen. ​

Vi ønsker at motivere patienterne til at være mere fysisk aktive i deres hverdag, og dermed opnå øget livskvalitet og forebygge nye tilfælde af apopleksi.  

Redaktør