Forebyggelsesklinik

​Undersøgelsen tester hypotesen, at tidlig udskrivelse til en forebyggelsesklinik blandt andet vil sænke blodtryk og kolesterol i blodet hos patienter i behandlingsgruppen sammenlignet med patienter i kontrolgruppen, som udskrives efter afdelingens sædvanlige principper.  

​Der er tale om en sygeplejeledet, lægesuperviseret klinik, hvor patienter i behandlingsgruppen få dage efter udskrivelse møder til livsstilsrådgivning og kontrol af blodtryk og blodets indhold af kolesterol. Hermed indledes et behandlingsforløb, som afsluttes, når patientens blodtryk og kolesteroltal er inden for de anbefalede grænser.

Alle deltagere får tilbud om 3-måneders kontrol ved sygeplejerske eller læge i Neurologisk Ambulatorium, som er standard i afdelingen. Efter omkring 6 måneder følges patienterne op med ny blodtryks– og kolesterolmåling med mere.

Status

Status december 2013: Behandlingsforløbene blev længere end forudset. Først ved udgangen af 2013 vil de sidste patienter blive afsluttet, og dataanalysen kan begynde.

Med udgangspunkt i erfaringer og resultater fra pilotprojektet skal det besluttes, om vi skal gå videre med et multicenterstudie, der, såfremt det kan finansieres, skal teste hypotesen, at forekomst af ny apopleksi, hjerteblodprop og død vil være lavere i behandlingsgruppen. Hertil kræves 1635 patienter i hver gruppe.

Redaktør