Christina Rostrup Kruuse

​Overlæge, Klinisk forskningslektor, Ph.D, Dr. Med

​Forskningsområde

​Primære forskningsområde er betydningen af cellernes interne signalering for regulering af hjernens blodgennemstrømning og nervecellernes funktion. Specielt relateret til betydningen af de intracellulære enzymer phosphodiesteraser (PDE) og cyklisk nukleotid regulering som er af stor betydning for blodkar og nervefunktion. Undersøgelserne spænder fra laboratorieforsøg og genundersøgelser til kliniske forsøg til belysning af sygdomsmekanismer eller behandlingseffekt.

Primære sygdomsfokus er cerebrovaskulære sygdomme og hovedpine, samt enkelte sygdomsgrupper hvor PDE synes at spille en rolle i sygdom eller behandling. Især undersøges betydningen af karvæggens indre beklædning (endothelceller).

Som medansvarlig for afdelingens apopleksiafsnit er der desuden etableret projekter med undersøgelse af genetiske faktorer, blodprøvemarkører, blodkarfunktion samt effekt af nye genoptræningsmetoder og behandling af apopleksi. 

Leder af nystartet forskningsgruppe

Neurovaskulær forskningsenhed på Neurologisk Afdeling, Herlev hospital. I projekterne undersøges hvordan hjernens blodforsyning og nervefunktion reguleres, hvordan man kan forbedre den og hvilken betydning medicin og træning har på dette. Sygdommene er især apopleksi, migræne, vaskulær demens. Specifik fokus er på funktionen og dysfunktionen af karvæggens indre cellelag, endotelet ved vaskulære sygdomme.

Under Neurovaskulær forskningsenhed hører også et basalvidenskabeligt forskningslaboratorium, PDE laboratoriet, hvor der arbejdes med mole-kylærbiologiske teknikker indenfor cellulær signalering, specielt med betydningen og funktionen af de intracellulære enzymer phosphodiesteraser (PDE) i hjernens blodkar og den neurovaskulære signalering.

Biomekanisk forskningsenhed

Initiativtager til en tværfaglig "murstensløs" biomekanisk forskningsenhed i samarbejde med terapeuterne ved Medicinsk Afd. O, målrettet betydningen af træning ved bla. apopleksi. I denne enhed samarbejder med Københavns Universitet, samt eksterne kommercielle partnere.

Nøgleord

Apopleksi, hovedpine, regulering af hjernens blodgennemstrømning, neurovaskulær signalering, endothelfunktion, phosphodiesterase enzymers betydning i neurologiske sygdomme, cellulær signalering, neurorehabilitering.

Redaktør