At arbejde som sygeplejerske i Medicinsk Afdeling

​Medicinsk Afdeling er en arbejdsplads i udvikling.

Nedenstående pdf-fil indeholder vores strategi for uddannelse og kompetenceudvikling i plejen, og beskriver de elementer, der kan indgå i såvel en nyuddannet som mere erfaren sygeplejerskes karrierevej under ansættelsen i Medicinsk Afdeling. Muligheden for at benytte tilbuddene i de beskrevne perioder er i meget høj grad betinget af den enkelte sygeplejerskes kompetencer, engagement og vilje til at deltage aktivt i og tage ansvar for såvel egen som afdelingens / afsnittets udvikling. ​


Klinisk sygeplejespecialist i endokrinologi Camilla Mathiesen fortæller om hverdagen i Medicinsk Afdeling

Camilla er ansat som klinisk sygeplejespecialist i Medicinsk Afdeling og har været ansat i afdelingen siden 2004. Hun har sin daglige gang på O106 med arbejdsområde inden for specialerne endokrinologi og geriatri. Camilla har flere funktioner i afdelingen. Hun arbejder halvdelen af sin tid med udvikling af sygeplejen i det endokrinologiske speciale, og den anden halvdel er Camilla sygeplejerske i den daglige praksis og deltager aktivt i kvalificeringen af de enkelte patientforløb. Andre af Camillas arbejdsområder er at være underviser for nye kollegaer, undervise på diabeteskursus for patienter samt at være rygestopinstruktør for både patienter og personale. De mange forskellige opgaver giver et afvekslende og alsidigt arbejde, som er både stimulerende og motiverende.

En sygeplejerskes hverdag:
Sygeplejen er organiseret i teams, som understøtter kontinuitet for både patienter og personale. I de i alt tre teams i afsnittet er der ansat både sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Fordelen ved det er, at de forskellige kompetencer får mulighed for at supplere hinanden til gavn for både patienter og kollegaer. Dertil er der for sygeplejerskerne, fordi der i hvert team arbejder flere sygeplejersker, mulighed for at diskutere faglige emner og dilemmaer i teamet.
Fordelingen af patienter til de forskellige teams sker ud fra de enkelte personalers kvalifikationer og kompetencer. Som grundregel har sygeplejerskerne ansvar for de kritisk syge patienter samt fungerer som kontaktperson for tre-fire patienter – i praksis er de to ansvarsområder ofte sammenfaldende. En af sygeplejerskens kerneopgaver er, at prioritere og planlægge de mange opgaver der skal gennemføres i løbet af vagten. Dette gøres ved et planlægningsmøde tidligt på dagen i samarbejde med læge, social- og sundhedsassistenter og andre sygeplejersker.
Som udgangspunkt går lægen og sygeplejersken stuegang hos en patient af gangen. Ved stuegang er der fokus på patienternes erfaringer samt behandlings- og undersøgelses- resultater, der danner udgangspunkt for planlægning af behandlings- og plejeforløbet for den enkelte patient. Sygeplejersken har som sit fokus at arbejde sundhedsfremmende og forebyggende, hvor inddragelse af patienternes erfaring er vigtigt, da de fleste patienter har kroniske sygdomme og har erfaring med, hvad der er muligt, og erfaringer med, hvad der hjælper den enkelte. Alt i alt skaber det et bedre patientforløb.
Ud over deres faste kerneydelse har sygeplejerskerne ofte flere andre opgaver i løbet af en dag. De deltager i hjemmeplejekonferencer, deltager i lægesamtaler, ordinerer og dis- penserer medicin i medicinrum, giver blod (IV) til patienter, foretager A-punktur på patienter, lægger PVK, tager kontakt til pårørende, tager kontakt til kommuner vedrørende udskrivelse og videre planer for patienten, samarbejder med fysioterapeuterne om patienterne, bestiller en ergoterapeut til at udføre en vandtest (lægeordineret), bestiller blodprøver eller tager selv blodprøver på patienterne mm.
Som en del af kvalitetsudviklingen i patientforløbet arbejdes der med at kvalificere samarbejdet med patienternes pårørende, efter samtykke fra patienterne, ved aktivt at kontakte de pårørende og informere om patientforløbet samt hvilke forventninger, vi har til forløbet.

Særligt for arbejdet med medicinske patienter:
Camilla finder arbejdet i en medicinsk afdeling udfordrende på den gode måde. Afdelingen har fokus på sjældne sygdomme, de komplicerede forløb og de alment medicinske forløb. Det gør, at personalet er rustet til at varetage patienter med en bred vifte af forskellige sygdomme, patienter med nye kombinationer af sygdomme og patienter med sygdomme, der falder inden for et af afdelingens hovedspecialer. Personalet har altså kompetencer til at varetage sygdomme inden for specialet, herunder specialviden, og samtidig er de speci- alister inden for livsstilssygdomme, hvor der foregår en del forskning.
Sygeplejerskerne får mulighed for at bruge deres specialviden, da det f.eks er syge- plejerskerne i medicinsk afdeling, der passer akutte ketoacidosepatienter (inden for specialet endokrinologi) og NIV-patienter (inden for specialet lungemedicin). Det er en forholdsvis unik mulighed, som også medfører, at sygeplejerskerne har et tæt samarbejde med intensivafdelingen.

Flere ting der er med til at gøre det sjovt at gå på arbejde:
Camilla nævner, at der er gode læringsmuligheder, en god stemning og et godt tværfagligt samarbejde i afdelingen.
Lægerne i afdelingen er gode til at forklare svære problemstillinger vedrørende en specialepatient og i det hele taget gode til at besvare spørgsmål. Det giver et større læringspotentiale i afdelingen, at det er acceptabelt at stille spørgsmål til kollegaerne, og det skaber en god stemning blandt personalet. Kollegaerne i afdelingen er gode til at være opmærksom på hinanden og fx tage en med på sidelinjen, hvis de skal udføre en opgave, som den anden ikke har prøvet før.
Arbejdet i afdelingen flyder godt, fordi faggrænserne er mere flydende, og fordi der er et godt tværfagligt samarbejde om den medicinske patient.
Selv om der er store forskelle i sygeplejerskernes kompetenceniveauer, fungerer samarbejdet godt, fordi der er fokus på, at nye medarbejdere bringer ny energi og ny viden, mens de mere erfarne sygeplejersker bidrager med kendskab til dagligdagen og erfaring med flere forskellige sygdomme. Det giver en god kombination af praktisk viden og teoretisk viden.

Camilla oplever mange gode små oplevelser i løbet af en dag. For nylig havde hun en god oplevelse med en patient, hvor hun og en kollega fik vendt en negativ oplevelse til en positiv oplevelse. Patienten havde været indlagt igennem et langt forløb på flere hospitaler, og de pårørende til patienten havde fået et negativt billede af, hvad det vil sige at være indlagt på et hospital. Camilla og hendes kollega var udpeget som kontaktpersoner til patienten og talte med de pårørende om deres utilfredshed og deres bekymring for den indlagte. Gennem åben kommunikation fik de vendt de pårørendes oplevelse på hovedet. Det endte med, at både patient og pårørende fik et bedre og mere tilfredsstillende billede af at være indlagt​
Redaktør