Myelomatose

​Her kan du læse om myelomatose.

​​​​​

Myelomatose

- også kaldet knoglemarvskræft

Sygdommen opstår i celler, som danner de antistoffer, der under normale forhold cirkulerer i blodet og udskilles i slimhinderne og er med til at bekæmpe infektion og forebygge gentagelse af infektion.

Sygdommen opstår i celler kaldet plasmaceller, der er end del af immunsystemet og som er lokaliseret til knoglemarven.

Myelomatose kan føre til sygdom dels på grund afkalkning af knoglerne med risiko for brud til følge, eller føre til frigivelse af store mængder kalk fra knoglerne til bloden.

Kræftcellerne danner tilstadighed tiltagende mængder antistof eller dele heraf, som kan påvirke kredsløbet eller organerne, herunder specielt nyrerne. Disse antistoffer, som alle er fuldstændig ens, kaldes M-komponent. M står for monoklonal, dvs. dannet fra fuldstændig identiske kræftceller (én klon).

Kræftcellerne kan også fortrænge de normale knoglemarvsceller, således at knoglemarven ikke kan danne tilstrækkeligt antal røde og hvide blodlegemer og blodplader og ikke danner tilstrækkelige normale mængder antistoffer. Dette kan føre til blodmangel og blødningstendens samt til øget modtagelighed for  ,infektioner. Endelig kan M-komponenten være direkte skadelig for nyrerne, så nyrefunktionen forværres eventuelt i en sådan grad at man må dialyseres.

Diagnose

Myelomatose diagnosticeres ved dels en knoglemarvsundersøgelse, hvor kræftcellerne (kaldet monoklonale plasmaceller, se ovenfor) påvises, dels ved CT-scanning af hele skelettet og ved undersøgelse af blod og urin for M-komponent.

Behandling

Patienter under 70 år behandles med kemoterapi i form af de såkaldte Cy-Vel-Dex-behandlinger (dette er en forkortelse for de 3 forskellige typer medicin inklusiv kemoterapi som anvendes).

Efter 3-4 sådanne behandlinger afsluttes med højdosis kemoterapi støttet med autologe (patientens egne) stamceller, som kan normalisere knoglemarvs-funktionen. Efter denne behandling følges patienten uden behandling - men eventuel vedligeholdelsesbehandling vil formentlig snart vinde indpas.

Efter den sidste serie Cy-Vel-Dex-behandling er der indlagt en speciel behandling, som tillader såkaldt høst af knoglemarvens stamceller (se ovenfor). Denne høst foretages gennem en vene.

Derfor anlægges et centralt venekateter, som også kan benyttes ved højdosisbehandlingen. Et venekateter er en lille slange, som føres gennem huden på brystkassens forside ind i en stor vene. Herefter kan al medicin som skal direkte ind i blodet, blodprøvetagning, blodtransfusion foretages gennem dette kateter. Ligeledes kan også høst af stamceller foretages gennem dette venekateter.

Patienter over 70/75 år eller patienter, som af anden grund ikke skønnes at kunne gennemføre en højdosis kemoterapi med autolog stamcellestøtte typisk på grund af anden sygdom eller nedsat dagligt funktionsniveau tilbydes oftest behandling med mere skånsom kemoterapi.

Strålebehandling kommer på tale ved en større ansamling af myelomceller f.eks. ved overhængende fare for knoglebrud eller tryk på nerver. Forebyggende behandling med de såkaldte bisfosfonater reducerer risikoen for skader på knoglerne og kan desuden anvendes til at normalisere en forhøjet værdi af kalk i blodet.gen gives som infusion i en vene hver  måned i 2 år.

En række nye behandlinger kan anvendes ved tilbagefald af sygdommen fx thalidomid og Revlimid, som hindrer kræftcellerne i at danne blodkar og direkte øger drabet af kræftceller i kombination med binyrebarkhormon og kemoterapi.

En anden ny behandling kaldet antistof behandling har vist lovende resultater og tilbydes typisk i kombination med øvrig allerede anvendte medicin.

Redaktør