Aplastisk anæmi

​Aplastisk anæmi (AA) er en blodsygdom, hvor dannelsen af blodlegemer i knoglemarven er stærkt nedsat og eventuelt helt ophørt. Knoglemarven bliver derfor i tiltagende grad cellefattig og erstattet af fedtvæv. Sygdommen kan opstå som en bivirkning til lægemidler eller kemikalier eller som følge af en virusinfektion, men oftest opstår AA ofte uden påviselig årsag. Man antager da, at sygdommen skyldes angreb af kroppens eget immunapparat mod knoglemarvens bloddannende celler.

Sygdommen findes i flere sværhedsgrader og symptomernes sværhedsgrad afhænger heraf. Symptomerne skyldes manglen på hvide blodlegemer, specielt de celler, granulocytterne, som er vigtige i forsvaret mod bakterier og svampe. Dette indebærer en vedvarende større modtagelighed for infektionssygdomme. Yderligere vil der ofte være symptomer på blodmangel (træthed, svimmelhed, hjertebanken, åndenød), samt en betydelig blødningstendens på grund af mangel på blodplader (tandkødsblødning, blodudtrædninger i huden).

Diagnose:

Diagnosen stilles ved undersøgelse af blod og knoglemarv.

Behandling: 
Ved lægemiddeludløst eller kemikalieudløst AA fjernes den ansvarlige toksiske substans. Ved svær AA hvor den udløsende årsag er ukendt og hos patienter som er yngre end 50 år, anbefales knoglemarvstransplantation, såfremt der findes en vævstypeidentisk familiedonor. Alternativt behandles med en kombination af medicin som undertrykker immunforsvaret i de tilfælde, hvor AA er betinget af, at kroppens egne immunceller destruerer knoglemarvens bloddannende celler. Behandlingsresultaterne ved både stamcelle transplantation og medicinsk behandling er glimrende. Ved stamcelletransplantation er behandlingen oftest helbredende, mens der vil være en vis risiko for genopblussen af AA i forbindelse med den medicinske behandling.​

Redaktør