Ufrivillig vandladning

​Typer af ufrivillig vandladning

​Stressinkontinens = anstrengelsesinkontinens = urinlæk ved fysiske anstrengelser, som sport, dans, hoste og nys.

Urgeinkontinens = trangsinkontinens = urinlæk i forbindelse med pludselig kraftig vandladningstrang. Typisk er problemet, at man ikke når toilettet, før det er for sent - ofte kombineret med hyppig vandladningstrang også om natten.

Blandingsinkontinens = urinlæk både ved fysiske anstrengelser og vandladningstrang. Andre typer urininkontinens = er sjældnere. Det kan dreje sig om overløbsinkontinens i forbindelse med dårlig tømning af blæren eller konstant urinsiven, hvis der er opstået en falsk forbindelse mellem blæren og skeden.


Hyppige blærebetændelser 
Hyppig blærebetændelse kan forværre inkontinens.

Hvorfor får man stress-inkontinens? 

Problemer med at holde på vandet skyldes sædvanligvis, at bækkenbundens muskler og bindevævsbånd ikke er stærke nok til at holde blære og urinrør på plads.

  • Svækkelsen opstår oftest i forbindelse med fødsel - specielt første fødsel ser ud til at indebære en risiko.
  • Stress-inkontinens kan også skyldes kronisk hoste eller overvægt.
  • Der findes forskellige former for medicin, som kan svække urinrørets lukkefunktion og medføre stress-inkontinens.
  • Problemet kan opstå, hvis blæren ikke tømmes tilstrækkeligt, enten ved at man venter for længe med at gå på toilettet, eller at blæremusklen er svækket.

Hvorfor får man trangs-inkontinens?
I de fleste tilfælde kan man ikke finde nogen årsag til trangsinkontinens.

  • Symptomet kan optræde i forbindelse med en simpel urinvejsinfektion (blærebetændesle) eller hos ældre med sarte slimhinder forårsaget af østrogenmangel.
  • Stor væskeindtagelse, som er mere end 2-3 liter, kan specielt hos ældre give trangs-inkontinens.
  • Medicin, som f.eks. vanddrivende medicin, kan medføre symptomet.
  • En række sygdomme i blæren (både god- og ondartede svulster) kan give trangs-inkontinens.
  • Ligeledes kan sygdomme i nervesystemet medføre trangs-inkontinens. Det kan være dissemineret sklerose, brud på rygsøjlen og hjerneblødning.

  Hvad kan jeg selv gøre for at forebygge ufrivillig vandladning?

  • Undgå at få overfyldt blære ved at lade vandet hver 3.-4. time.
  • Giv dig tid til at tømme blæren helt ved toiletbesøg
  • Undgå forstoppelse, spis fiberrig kost som grøntsager, frugt og fuldkornsbrød.
  • Sørg for at få motion.
  • Drik 1½-2 liter væske om dagen.
  • Undgå at overbelaste din bækkenbund med for tunge løft og ved at knibe sammen før du løfter, hoster eller nyser.
  • Hold bækkenbunden i form ved bækkenbundstræning, specielt efter fødsler og når du bliver ældre.
  • Gå til læge, når problemerne opstår.
Redaktør