Endometriose

​Symptomer
Det mest almindelige symptom er underlivssmerter, især smerter der optræder i forbindelse med menstruation. Der kan også være mere konstante smerter.


Undersøgelser
Primært foretages underlivsundersøgelse og ultralydskanning. Hvis der er vedvarende symptomer og enkel medicinsk behandling ikke har effekt, vil man tilbyde kikkertundersøgelse af underlivet. Ved undersøgelsen kan man bekræfte eller afkræfte mistanken om sygdommen.


Behandling
Man vil ofte starte med medicinsk behandling. Der kan anvendes p-piller, som ved mildere grad af sygdommen holder den nede. I mere udtalte tilfælde kan man forsøge behandling med p-piller uden de vanlige pauser.

I kortere perioder kan man behandle med et anti-hormon (en GnRh-analog), som medfører at menstruationerne ophører samtidigt med at sygdommen går i ro. Den kirurgiske behandling foretages ofte via et kikkertoperation (evt. robot assisteret), i forbindelse med en undersøgelse foretaget på mistanke om sygdommen.

En behandling via kikkertsystemet frem for ved åben operation gennem bugvæggen har den forel at risikoen for problemer pga. sammenvoksninger mindskes. 

Redaktør