Blødning i tidlig graviditet

​Afdelingen varetager undersøgelse og behandling af alle typer af tidlige graviditetskomplikationer, herunder spontane aborter og graviditet uden for livmoderen.

​Symptomer

Symptomer på at der kan være problemer med graviditeten er blødning og eller smerter. Symptomerne er hyppigt forekommende og selvom man bløder i begyndelsen af sin graviditet, kan graviditeten sagtens være normal. Hvis man kun bløder lidt og ikke har smerter, kan undersøgelse godt vente til dagen efter.

​Undersøgelser

Du får foretaget en underlivsundersøgelse og en ultralydskanning. 

Det kan være nødvendigt at supplere med:

 

  • ​blodprøver med måling af graviditetshormonet hCG 
  • evt.  ultralydsundersøgelsen efter en uge.

 

Behandling

Afhængig af diagnosen og forløbet kan behandlingen være medicin eller en mindre operation. Nogle gange er aktiv behandling ikke nødvendig.

Efter henvisning vil undersøgelsen foregå på førstkommende hverdag i dagtiden, eller ved behov akut.


 

Redaktør