Sosu-assistent

​​​​

Social og sundhedsassistent

Gynækologisk Obstetrisk afdeling G modtager Trin 2 social- og sundhedsassistent elever, som er i Praktik 1.

Eleverne er alle tilknyttet SoSu C (Social og Sundhedsuddannelses Centeret) i deres skoleforløb, men kan have forskellige ansættende myndigheder fra enten Region Hovedstaden eller omegns kommuner.

Fordeling af praktikpladserne sker efter dialog med den enkelte elev og på baggrund af individuelle omstændigheder. Eleverne bliver tilknyttet et af følgende afsnit:

  • Gynækologisk sengeafsnit G115 (2 elever)
  • Gynækologisk ambulatorium (1-2 elever)
  • Barselsafsnittet G102 (1 elev)
  • Fødegangen (1-2 elever)


Organisation

  • 1 Koordinerende Klinisk Vejleder med overordnet ansvar for uddannelsesopgaven på alle afsnit
  • 3 Praktikvejledere på G115 med ansvar for den daglige vejledning
  • 1 Praktikvejleder på Gynækologisk ambulatorium i samarbejde med 1 klinisk vejleder (sygeplejerske)
  • 1 Praktikvejleder på barselsafsnittet med ansvar for den daglige vejledning
  • 3-4 Praktikvejledere på fødegangen med ansvar for den daglige vejledning

Praktikvejlederne har alle gennemgået "praktikvejlederkursus" og integrerer deres vejlederfunktion med øvrig basis stilling/ arbejdsvilkår som social og sundhedsassistent.

 

Værdigrundlag

Herlev Hospitals værdipolitik ligger til grund for holdninger og overordnet pædagogiske tilgange til vores uddannelsessøgende. Vi tilstræber et veltilrettelagt og sammenhængende klinik forløb, hvor vejledere / personalet er engageret og involverer sig i det individuelle forløb og repræsenterer høj faglighed og professionalisme.

 

Uddannelsestilrettelæggelse

Praktikforløbene tilrettelægges, således at eleven først gennemgår en introduktionsperiode på ca. 14 dage efterfulgt at varetagelse af grundlæggende plejeopgaver fra det observerende til selvstændig udøvende niveau. Der tages udgangspunkt i elevens forudsætninger, forventninger og læringsstil. Mødeplan planlægges i samarbejde med vejlederen og dennes fremmødeplan. Der kan forventes vagt og weekend deltagelse.

​Eleverne modtager ved praktikstart en oversigt over praktikken, hvor datoer for studieophold, refleksion, planlagt undervisning m.m. fremgår.

Uddannelsesforløbene er tilrettelagt og baseret på tanken bag "det lærende patientforløb", hvor eleverne følger patienten vej i udredning, pleje og behandling efterfulgt af planlagt refleksion. Der tilbydes kortvarige ophold på nærmeste relevante samarbejdsafsnit f.eks. operationsgangen.

Afdeling G anvender læringsaftaler iht. "Praktikhåndbogen "som læringsmetode. Perioden bliver opdelt med særlige udvalgte temaer / fokusområder, som relaterer sig til læringsmålene.

Ssa elever på Herlev Hospital udarbejder alle en skriftligt dokument med udgangspunkt i Sygeplejeprocessen" iht. "Praktikhåndbogen"

Der afsættes tid til teoretisk fordybelse ift. både læringsaftaler og sygeplejeprocessen.

Redaktør