Jordemoder

​Klinisk uddannelse til jordemoder på Herlev Hospital.

​​​​

​Jordemoderstuderende

Gynækologisk Obstetrisk Afdeling er klinisk uddannelsessted for jordemoder-studerende på 2.-3.- 4.-7.-8.-10.-11.-12. modul fra Jordemoderuddannelsen på Professionshøjskolen Metropol​

Afdelingen tilbyder jordemoderstuderende undervisning i alle kliniske forløb på hospitals afdelinger inden for gynækologi, obstetrik, føtalmedicin og neonatologi. Afdelingen uddanner 48 jordemoderstuderende i klinikken om året.

​Undervisningsmetoder og undervisningsfaciliteter

Undervisningen foregår på Fødegangen, Fødemodtagelsen, Barselsafsnittet, Efterfødesesambulatoriet, Jordemoderkonsultationen, Svangreambulatoriet, Gynækologisk Ambulatoriet og ved fødsels-og forældreforberedelse. De studerende deltager også i undervisning med sundhedsplejersker ved hjemmebesøg og på fertilitetsklinik.

CAMES

Ud over undervisning på afdelingerne er der undervisning på Copenhagen Academy for Medical Education and Simulation​ (CAMES) i obstetriske emner, med fokus på akut handlekompetence.

Holdundervisning

Der vil i løbet af den kliniske periode være undervisning i emner af obstetrisk karakter, i hold med de øvrige studerende på afdelingerne.

​Studiecafé

I den kliniske periode (et semester) samles alle jordemoderstuderende på Herlev Hospital tre gange til studiecafé. 

Studiecafeen bestå af undervisning, oplæg og dialog. Undervisning og oplæg kan varetages af de uddannelsesansvarlige, de studerende,  en intern eller ekstern underviser. Ligeledes kan studiecaféen bruges til et eksternt eller internt studiebesøg.

Introduktion til afdelingen

Nye studerende, 2.,7. og 10. modul introduceres til afdelingen. De første dage vil de studerende bliver introdukseret til hospitalet og afdelingerne. Derudover vil de tilbringe en dag sammen med deres kontaktjordemoder. Dagen består af introduktion, præsentation, forventningssamtale, erfaringsudveksling og pædagogiske input.

Uddannelsesansvarlige jordemødre​

Den kliniske uddannelse varetages af to uddannelsesansvarlige jordemødre. De har fokus på uddannelsesmiljøet i afdelingerne. De arbejder løbende med optimering og organisering af hele uddannelsesforløbet med henblik på forsat kvalitetssikring af den kliniske uddannelse. 

De uddannelsesansvarlige har ansvaret for tilrettelæggelsen af de studerendes uddannelsesforløb, afholdelse af kliniske prøver og uddannelsessamtaler med den studerende og kontaktjordemoderen.

Kontaktjordemoder

Hver jordemoderstuderende tilknyttes en kontaktjordemoder som den studerende primært følges med i vagter og i jordemoderkonsultationen. Kontaktjordemoderen er ansvarlig for den daglige vejledning og undervisning.​

Vejleder/kontaktsygeplejerske

​​De studerende tilknyttes ligeledes en vejleder/kontaktsygeplejersker, når de er på hospitalets øvrige afdelinger og afsnit.

​Vagter

I de kliniske perioder vil de studerende gå med i alle slags vagter, dag-, aften- og nattevagter samt weekendvagter. De studerende har ferie i de perioder, der er fastlagt af Jordemoderuddannelsen på Professionenshøjskolen Metropol.

Tværfagligt modul (5. modul)

Afdelingen tilbyder en til to grupper af 6- 8 studerende fra forskelige professioner, der er tilknyttet Metropol, at afvikle 5. modul i samarbejde med Professions-højskolen Metropol. 

5. modul er et tværfagligt modul, hvor fokus er på samarbejde og arbejdet professioner imellem.

 

 

 

 



 

 

Redaktør