Karrieredag for jordemoderstuderende

​Mandag den 6. december 2021 afholder vi karrieredag for 6. og 7. semester studerende på jordemoderskolerne.

Her kan du få mere af vide om at være jordemoder på Herlev og Gentofte Hospital og hvad vi som arbejdsplads kan tilbyde dig. 

Program for mandag den 6. december

Arrangementet er et heldagsarrangement, hvor vi byder på frokost og forplejning igennem dagen.​

På dagen vil du både møde Vicedirektør René Priess, Cjefjordemoder Vibeke Spring Lafrenz , vicecjefjordemødre og TRIO-gruppen (TR og arbejdsmiljørepræsentanter og ledelsen) 

Hovedpunkter i progranmmet:

  • Overgang fra studieliv til arbejdsliv
  • Bæredygtigt jordmoderliv
  • Præsentation af introduktionsprogram for alle nyansatte jordemødre (JOIN)
  • Kompetenceprogram og kursuskatalog i afdelingen
  • Karrieremuligheder/veje på Herlev
  • Udviklingstiltag i afdelingen
  • Flyt til nybyg – Nye måder at arbejde på inkl. rundvisning i de nye lokaler (Kvinde-Barn-Centeret) som afdelingen flytter til i løbet af 2022​. 

Tilmelding

Da arrangementet er inkl. mad og drikke, har vi brug for at vide hvor mange vi bliver til Karrieredagen. 

Skriv til os, hvis du ønsker at deltage.


Du kan skrive sikkert til os med Digital Post via borger.dk (login med NemID)

Har du generelle spørgsmål eller temaer der ikke er belyst, og din henvendelse ikke indeholder følsomme og fortrolige oplysninger, kan du skrive til os via e-mail


Mulighed for overnatning 

Kommer du fra Fyn eller Jylland er der mulighed for at vi kan stille overnatning til rådighed, i form af hospitalets tre pendlerhuse der er tilknyttet afdelingen. 

Har du brug for overnatning i forbindelse med din deltagelse i Karrieredagen, kan du skrive det når du tilmelder dig. 

Bliv en del af  Kompetenceplanen for jordemødre på Herlev og Gentofte Hospital


Kompetenceplanen giver dig mulighed for faglig og personlig udvikling i din jorde-moderkarriere. Vores kompetencetrin og kompetenceskemaer skaber synlighed og struktur i din dagligdag og udvikler dine kompetencer gennem din karriere.

  • Jordemødr​e der er nyuddannet med selvstændige arbejdsområder
  • Jordemødre der arbejder selvstændigt og sikkert
  • Jordemødre der påtager sig komplekse og projektledende opgaver
  • Jordemødre der arbejder på et højt fagligt niveau og udvikler ny viden

Vil du høre mere om Kompetenceplanen eller vores afdeling, så kontakt os., eller læs mere om trinene i kompetenceprogrammet​ her.

​JOIN – JOrdemoder INtroduktion på Herlev Hospital

Der er i februar 2019 færdiggjort et omfattende systematisk opstarts-program for nyuddannede og nyansatte jordemødre på Herlev Hospital. Programmet henvender sig til jordemødre med under et års anciennitet, og følger den nye jordemoder hele det første ansættelsessår. Formålet er at understøtte jordemoderens start i et nyt fag og på en ny afdeling for at sikre kompetencer og arbejdsglæde på længere sigt.

JOIN-programmet indeholder en grundig introduktion, en mentorordning, løbende supervision og undervisning/færdighedstræning. Alle nyuddannede, nyansatte jordemødre på fødegang og i fødemodtagelsen tager del i JOIN, og alle nævnte aktiviteter indlægges i normtiden.

Redaktør