Komplikationer i graviditeten

​Foranliggende moderkage,  sukkersyge i graviditeten, svangerskabsforgiftning og overvægt.​

​​​

Her finder du de mest almindelige komplikationer:      
  • Foranliggende moderkage (placenta prævia)
  • Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)
  • Tarmlidelser
  • Stofskiftesygdomme
  • Overvægt
  • Sukkersyge i gravidit​eten (GDM)
  • Hvis barnet ligger med numsen nedad

​Foranliggende moderkage (placenta prævia)

Moderkagen dannes på det sted, hvor det befrugtede æg har sat sig fast i livmoderen. Hvis ægget har sat sig fast i den nederste del af livmoderen, kan moderkagen komme til at ligge tæt på eller hen over livmoderhalsen. Det kaldes foranliggende moderkage og viser sig ved ultralydskanningen i uge 19. Hvis du har foranliggende moderkage, kommer du til ekstra ultralydkontrol senere i graviditeten omkring uge 30-33 og evt. senere.

Hvis du har foranliggende moderkage, er der større risiko for, at du bløder under graviditeten. Hvis du bløder, skal du kontakte hospitalet. Du skal muligvis indlægges. Når livmoderen vokser, kan moderkagen blive trukket væk fra livmoderhalsåbningen. Hvis det ikke sker, og du har foranliggende moderkage omkring fødselstidspunktet, skal du føde ved kejsersnit.

Hvis du har foranliggende moderkage, bør du i sidste tredjedel af graviditeten ikke tage på større rejser til udlandet, og du bør også undgå samleje. Ved undersøgelser vil du ikke blive undersøgt gynækologisk.
Til toppen >>>

Svangerskabsforgiftning (præeklampsi)

Hvis du tidligere har haft svangerskabsforgiftning, eller hvis du udvikler tegn på det i din nuværende graviditet, kommer du til lægekontrol i Svangreambulatoriet. 

Svangerskabsforgiftning kan forekomme i de sidste måneder af graviditeten. Den findes i milde grader, hvor den medfører let forhøjet blodtryk, æggehvidestof i urinen og ødemer/vand i kroppen. Hvis det er tilfældet, er det blot nødvendigt, at vi holder øje med dig. Du skal måske aflastes derhjemme og evt. sygemeldes.

Svangerskabsforgiftning findes også i sværere grader, hvor du skal have blodtryksbehandling eller indlægges i kortere tid. I helt svære tilfælde kan svangerskabsforgiftning føre til alvorlig sygdom, som påvirker både nyrer og lever. Hvis det sker, er det nødvendigt at afslutte graviditeten før tiden. Symptomer på, at svangerskabsforgiftning forværres, kan være: vedvarende hovedpine, flimren for øjnene, ømhed eller smerter øverst i maven under ribbenene.

Svære tilfælde af svangerskabsforgiftning påvirker moderkagefunktionen. Derfor bliver barnet tæt overvåget medultralydsskanning og evt. CTG under graviditeten for at sikre, at barnet vokser godt nok.
​Til toppen >>>

Tarmlidelser

Herlev Hospital er specialist i mave-tarmlidelser og har derfor også speciel erfaring med gravide med mave-tarmlidelser. Obstetrisk Afdeling har et tæt samarbejde med hospitalets mave-tarmafdelinger.

Hvis du har en tarmlidelse, f.eks. en tarminflammatorisk sygdom som Morbus Crohn eller Colitis Ulcerosa, kan du fortsætte med din medicin under graviditeten, og du kan sædvanligvis føde normalt. Det er dog vigtigt, at graviditeten planlægges, og at du er velbehandlet under graviditeten.

Tarmlidelser kan medføre en lille risiko for at føde for tidligt eller for, at moderkagefunktionen bliver påvirket. Derfor skal du sandsynligvis til ekstra ultralydsskanning.
Til toppen >>>

Stofskiftesygdomme

Herlev Hospital er specialist i stofskiftesygdomme og har derfor også speciel erfaring med gravide, der har stofskiftesygdomme. Obstetrisk Afdeling har et tæt samarbejde med den specialafdeling på hospitalet, som tager sig af patienter med stofskiftesygdomme, dvs. primært sygdomme i skjoldbruskkirtlen.

Hvis du har en stofskiftesygdom, får du foretaget forskellige undersøgelser under graviditeten. Ved ultralydsundersøgelser vurderer vi, hvordan barnet vokser, og i specielle tilfælde, hvordan barnets skjoldbruskkirtel ser ud, og hvor stor den er. Du får også taget nogle blodprøver, som kan belyse, om der er øget risiko for, at barnet efter fødslen har forstyrrelser i stofskiftet.

Når du har født, bliver dit barn kontrolleret med blodprøver for at opspore eventuelle stofskiftesygdomme, som kræver behandling umiddelbart efter fødslen.
Til toppen >>>

Sukkersyge i graviditeten (GDM)

Du tilbydes en undersøgelse for graviditetsbetinget diabetes (sukkersyge), kaldet GDM, hvis du har:
  • sukker i urinen
  • sukkersyge i din nærmeste familie
  • tidligere født et barn over 4500 gram
  • overvægt (BMI ³ 27)
  • tidligere graviditetsbetinget diabetes
  • venter tvillinger
  • polycystisk ovariesyndrom (PCO/PCOS)
Sukkerbelastning
Undersøgelsen går ud på, at du drikker en sukkeropløsning (2 dl) og får målt dit blodsukker to timer senere.

Graviditetsbetinget diabetes indebærer bl.a. øget risiko for svangerskabs-forgiftning og andre graviditetsbetingede sygdomme. Graviditetsbetinget diabetes indebærer også en risiko for barnet både før og efter fødslen. 
Til toppen >>>

Overvægt

Hvis du er overvægtig, har du større risiko for at udvikle komplikationer under graviditeten. Komplikationerne kan fx være svangerskabsforgiftning, graviditetssukkersyge, eller at barnet er så stort, at det har vanskeligt ved at komme ud. Afdelingen har stor erfaring med at behandle og vejlede overvægtige gravide.

Hvis du er overvægtig, kan du få vejledning i en kost, som dækker det nødvendige behov for vitaminer og næringsstoffer samtidig med, at du ikke tager for meget på under graviditeten. Det er ikke hensigtsmæssigt, at du tager de normale 10-15 kilo på. Du kan godt være på slankekur, mens du er gravid, bare du ikke ender på en lavere vægt end den, du havde, da du blev gravid. Selvom du kun øger din vægt med et par kilo under graviditeten, får barnet den næring, det skal have.

Hvis du er meget overvægtig, skal der eventuelt tages specielle forholdsregler omkring fødslen. Blandt andet bliver du måske tilbudt en epiduralblokade allerede tidligt i fødslen.
Til toppen >>>

Hvis barnet ligger med numsen nedad

Indtil uge 36 er der ofte så god plads til barnet (især hvis du har født før), at det skifter mellem at ligge på tværs, ligge med hovedet nedad eller med numsen nedad. Det kan derfor først vurderes fra uge 36, hvordan barnet forventes at vende ved fødslen. På dette tidspunkt vil ca. 5 % af alle børn vende 'forkert', dvs. med numsen nedad.

Hvis dit barn ligger med numsen nedad, kan fødslen være mere kompliceret og medføre lidt større risiko for, at barnet kommer til at mangle ilt, eller at det skal indlægges på børneafdelingen. Lægen tilbyder at prøve at vende barnet udvendig fra, så det kommer til at vende med hovedet nedad. Det foregår på modtagelse for gravide & fødende. Barnet bliver overvåget med ultralyd og CTG, mens lægen skubber på sædet og barnets ryg eller nakke for at hjælpe det til at slå en kolbøtte. Dette lykkes i knap halvdelen af alle tilfælde.

Hvis barnet ikke kan vendes, skal du vælge, om du vil føde ved en sædefødsel, eller om du vil have et kejsersnit. Du bliver grundigt informeret om fordele og ulemper ved de to slags fødsler. 
Til toppen >>>​


Redaktør