Influenzavaccination til gravide

​Den 1. oktober markerer begyndelsen af influenzasæson og dermed også tilbuddet om gratis influenzavaccination til gravide.

Sundhedsstyrelsen anbefaler influenzavaccination til alle gravide der er mere end 12 fulde uger henne (12+0), i tidsrummet fra d 1. Oktober 2017 til 28. Februar 2018

Denne anbefaling skyldes, at gravide har en øget risiko for at få alvorlige komplikationer af en influenzainfektion i forhold til ikke-gravide.

Erfaringer har vist, at influenzavaccination i graviditeten er sikkert for barnet, og ikke forbundet med øget risiko for bivirkninger hos den gravide. Samtidig kan vaccinationen beskytte barnet mod influenza i de første måneder efter fødslen.

Influenzavaccinen medfører ikke egentlig influenzasygdom. Feber, utilpashed, kulderystelser og træthed er almindelige vaccinationsreaktioner, som typisk forsvinder i løbet af 1-2 dage.

Vaccinationen er gratis og kan fås via egen læge.

Redaktør