Svangre - og Barselsafsnit

Du bliver tilbudt indlæggelse på Svangre - og Barselsafsnittet sammen med din partner efter fødslen.

​​

Har du født dit første barn uden komplikationer tilbydes du og din partner indlæggelse på Barselsafsnittet i ca. 1 døgn. 

Hvis du er førstegangs- eller fleregangsfødende og har haft en kompliceret fødsel tilbydes du og din partner indlæggelse på barselsafsnittet.

Indlæggelsestiden afhænger af dit konkrete forløb. Vi opfordrer til at du har en partner med under hele indlæggelsen, som kan tage aktiv del i omsorgen for dig og dit nyfødte barn.

I bliver indlagt på en- eller to-sengsstue. To-sengsstuen er opdelt med en væg og en skydedør.

Indlæggelse på Barselsafsnit

Du tilbydes indlæggelse efter fødslen, hvis:

  • du har født ved planlagt kejsersnit
  • du har født tvillinger
  • du eller dit nyfødte barn kræver ekstra observation
  • du har født for tidligt (før 37 graviditetsuger)
  • du har brug for ekstra støtte
  • du er tilknyttet Team for gravide med særlige behov
  • du har haft en kompliceret graviditet;
    • ​graviditetsbetinget sukkersyge (GDM)
    • svangerskabsforgiftning
  • du bløder mere end normalt
  • du har født ved akut kejsersnit.

Modtagelse

Kort tid efter du er blevet indlagt, har du og din partner en samtale med en sygeplejerske/jordemoder.

I får ​information om forløbet på Barselsafsnittet og bliver vist rundt. På baggrund af samtalen bliver afsnittets tilbud tilpasset jeres nye families behov.´

Måltider

Måltiderne henter du og din partner selv ved vores buffet i spiseområdet på etage 01. I har yderligere adgang til et tekøkken med køleskab, kaffemaskine og mikroovn på etage 02.

Parkering

Når du er indlagt på vores Barselsafsnit kan du benytte Parkering på parkeringsområde 2+3+5+6 samt i Parkeringshuset (Parkering 9).

Det er ikke muligt at få udleveret parkeringstilladelse under ophold på Barselsafsnittet.

Du skal være opmærksom på, at der er 3 timer parkering på Parkering 3.​ 
Læs mere om parkering her

Besøgstider

At lære et nyfødt barn at kende og etablere amning kræver tid og ro. Derfor skal besøgstiden fra kl.18.30-20.00 overholdes.

Har I gæster uden for dette tidspunkt, er I velkommen til at sidde i forhallen. 

Redaktør