Fødslen

​De fleste fædre/partnere deltager i deres børns fødsler. Fødslen er en fælles oplevelse, hvor en forsat tilknytning mellem dig og dit barn etableres og er en vigtigt start for det at blive forælder.

​​

Det er frivilligt, om du vil være til stede under fødslen. Langt de fleste fædre/partnere deltager dog i deres børns fødsler. Det er en god ide at drøfte, hvilke forventninger I har til hinanden i forbindelse med fødslen.

Fødslen kan være en overvældende oplevelse. Du kan føle samhørighed med din partner og beundring over hendes kræfter og udholdenhed. Men du kan også føle dig hjælpeløs og overvældet af, hvor mange smerter hun har. Din partner har måske ikke overskud til at være nærværende, når hun skal koncentrere sig om arbejdet under veerne. Hun kan være afvisende og trække sig ind i sig selv.

Men du er ikke overflødig. Din fysiske tilstedeværelse er vigtig, og du er medvirkende til, at din partner føler sig tryg. Din rolle under fødslen er at lindre, trøste og være opmærksom på hendes behov. Håndtryk og ansigtsudtryk kan trøste, ligesom du kan være parat med en hånd på lænden, massage, en våd klud eller noget koldt at drikke.

Det er vigtigt, at du også føler dig godt informeret under fødslen. Du kan derfor altid stille de spørgsmål, du finder nødvendige.

Når barnet er født, bliver du tilbudt at klippe navlestrengen over. Det kan virke som en ligegyldig handling, men kan også have en stor symbolsk værdi: ved at klippe navlestrengen over adskiller du mor og barn. 

Barnet lægges på sin mors mave, hud mod hud, da det er med til at stimulere den første amning. Senere kan du tage barnet op, så moderen kan se dig sammen med barnet – en ny familie.​

Redaktør