Feber under fødslen

Hjælp os til at blive klogere på feber under fødslen og derved, bedre til at skelne mellem feber på grund af infektion og feber af andre årsager.

If you are interested in the research project called ”Fever During Labour”, please read and fill out this questionnaire.

Godkendt af Etisk Komité

Feber under fødslen er et forskningsprojekt der har til formål at skaffe mere viden om feber under fødslen. Vi ved at forskellige faktorer i fødslen kan påvirke udviklingen af feber under fødslen, herunder:

  • Langvarig vandafgang

  • Epiduralblokade (rygmarvsbedøvelse)

  • Langt fødselsforløb

  • Infektion

Vi ved også at feber under fødslen ses hos ca. 5% af de fødende kvinder uden epiduralblokade samt at ca. 20% af fødende med epiduralblokade udvikler feber. Vores nuværende viden gør det svært at skelne mellem feber på grund af infektion og feber af andre årsager. Vi ønsker at øge vores forståelse for hvornår feber kræver behandling og hvornår feber ikke kræver behandling.

Hvis du ønsker at deltage, vil vi måle din temperatur 1 gang i timen når du vurderes i aktiv fødsel. Efter fødslen vil vi tage en bakteriepodning fra din moderkage, samt en blodprøve fra dig.

Du kan deltage i projektet hvis du:

  • har termin mellem 15. november 2019 og 15. april 2020

  • planlægger at føde vaginalt

  • er 18 år eller derover

  • forstår og taler dansk eller engelsk

Er du interesseret?

Besvar venligst spørgeskemaet ved at benytte dette sikre link: spørgeskema .

Vi vender derefter tilbage til dig.

Du er altid velkommen til at kontakte os på:

Telefon: 38 68 60 30

Eller

Email: feberunderfoedsel.herlev-og-gentofte-hospital@regionh.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Med venlig hilsen

'Feber under fødslen'

Jordemoder Lærke Vinberg Rasmussen, Jordemoderstuderende Gunilla Wass Lythje Holm & Læge Kim Wildgaard


Feber under fødslen er et projekt og samarbejde mellem Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler og Afdeling for Bedøvelse, Operation og Intensiv Behandling, samt Københavns Professionshøjskole
Redaktør