Center for Translational Endoskopi (TEC)

TEC er etableret i 2012 i Gastroenhedens Endoskopiafsnit, Herlev Hospital under ledelse af Professor Peter Vilmann, som er pioner indenfor avanceret endoskopi og den første i verden til at udføre endoskopisk ultralydsvejledt finnåls apiration (EUS-FNA). 

Center for Translational Endoskopi (TEC) er et "Center of Excellence" indenfor endoskopisk ultralyd skanning (EUS) og konfokal laser endomikroskopi (CLE). Forskningsaktiviteten er målrettet mod udvikling og klinisk afprøvning af nye endoskopiske metoder. Centeret har foruden en professor, tilknyttet en udenlandsk gæsteprofessor, et post-doktorat , 3-4 ph.d- studerende samt flere scholarstipendiater.

Centeret har en stor samarbejdsrelateret forskningsaktivitet med andre specialer nationalt og internationalt både relateret til translationelle forskningsprojekter, kliniske studier og udvikling af nyt apparatur. Endvidere har centeret tæt samarbejde med industrielle partnere omkring udvikling og afprøvning af nyt apparatur til endoskopiske formål.

Centerets mål er at forbedre og optimere behandling både for afdelingens patienter samt generelt for patienter, som skal gennemgå endoskopiske udredning og behandlingsforløb. TEC er udnævnt af det europæiske endoskopiselskab (ESGE) til "Europæisk uddannelsescenter for avanceret endoskopi" og centeret uddanner løbende besøgende gæstelæger fra hele verden. 

Redaktør