Introduktionsprogram for nyansatte sygeplejersker

​Vi lægger vægt på, at når du bliver ansat i vores afdeling, skal du introduceres struktureret til arbejdet, så du efterfølgende vil trives. Derfor har vi en seks måneders introduktionsperiode.

​Når du bliver ansat i vores afdeling, får du tildelt en eller to mentorer. En mentor er en af afdelingens erfarne sygeplejersker, som sammen med dit afsnits kliniske afdelingssygeplejerske i løbet af de første seks måneder, vil introducere dig til specialet.

For at opnå en ensartet sygepleje i vores sengeafdelinger oplæres du i de grundlæggende færdigheder ved hjælp af forskellige kompetencekort, som du vil gennemgå med dine mentorer.

I de første tre måneder holder din mentor og den kliniske afdelingssygeplejerske en evalueringssamtale hver 14. dage, så vi sikrer os, at du fortsat trives og din faglige forståelse øges. 

Rotation og modulundervisning
Udover sidemandsoplæringen, vil du også kunne deltage i afdelingens modulundervisning, hvor de kliniske afdelingssygeplejersker introducerer dig til afdelingens forskellige områder. Du vil også i løbet af de første seks måneder få mulighed for at komme rundt i hele afdelingen og se, hvordan der bliver arbejdet i de forskellige afsnit.

Udarbejdet som et led i Magnetmodellen
Vores introduktion program er en del af afdelingens arbejde med Magnetmodellen. Magnetmoddellen er en amerikanske model, som beskriver, hvad der har betydning for selvstændighed og trivsel i sygeplejen. Vi har udarbejdet et projekt med det formål at fremme sygeplejerskernes trivsel og selvstændighed ved, at du som sygeplejersker i vores afdeling, får mere indflydelse på at udvikle egen praksis.

I projektet får sygeplejerskerne mulighed for at udvikle deres kliniske praksis ved at beskæftige sig med problemer, som de oplever i deres daglige arbejde, og som de gerne vil forbedre deres evne til at håndtere.

Taskforcegrupper
Vi har vi dannet en række taskforcegrupper, som er arbejdsgrupper for de sygeplejersker, som arbejder med disse kliniske problemer. I grupperne diskuteres de udvalgte problemer, og bl.a. inddrages videnskabelig litteratur systematisk, og den danner derved grundlag for implementering af ny viden i enheden. For at fremhæve gruppernes indsats og resultater af ændrede arbejdsgange indgår kliniske data med relation til det problem, der arbejdes med.

For at sikre sammenhæng og helhed i arbejdsprocessen forpligter medlemmer af taskforcegruppen sig til hele arbejdsprocessen, som også omfatter implementering af evidensbaseret praksis i enheden.

Redaktør