Inkontinensklinikken

​Du er henvist til Inkontinensklinikken, fordi du har problemer med forstoppelse, eller du har
problemer med at holde på din afføring.

​I Inkontinensklinikken vil du gennemgå et forløb på to til fem sessioner med seks til otte ugers mellemrum i samarbejde med en sygeplejerske, som er specialuddannet inden for dette område.

Første session

Ved første session vil der være afsat en time, og du vil blive nøje udspurgt vedrørende omfanget af din lidelse, så vi evt. kan udarbejde en  behandlingsplan/træningsforløb, som passer til dig. Du vil i forløbet evt. få foretaget en undersøgelse af din lukkemuskel, hvor der vil blive sat elektroder på huden til måling af lukkemusklens effektivitet og evnen til at koordinere muskelaktiviteten. Denne undersøgelse kræver ingen forberedelse.

Telefonisk vejledning

De efterfølgende sessioner vil foregå telefonisk. Forløbet i Inkontinensklinikken består primært af vejledning og information. Alt afhængig af udfaldet, vil du blive tilbudt et opfølgende kontrolbesøg efter et halvt år eller få en lægesamtale.

Redaktør