Protese, paryk og genoptræning

​Kommunerne har en række tilbud, man som brystkræftramt kvinde, kan vælge at benytte sig af.

Genoptræning

Genoptræning 

Der udsendes automatisk et tilbud om genoptræning elektronisk, med en genoptræningsplan som er tilrettelagt af Brystkirurgisk Afdeling, og som tager hensyn til de behov du har.​

Proteser og parykker

Hvis du har fået fjernet et eller begge bryster, har du ret til brystproteser. En sygeplejerske på Brystkirurgisk Afdeling, vil orientere dig om proteser og også fremvise de forskellige protesetyper. Hvis sygeplejersken og dig bliver enige om at du skal have en protese, vil hun indsende en ansøgning. Der er ca. to ugers behandlingstid, hvorefter du vil modtage en rekvisition, som du kan benytte hos proteseforhandlere.

Din kommune vil have en forhåndsaftale med en række forhandlere, men du er velkommen til at bruge rekvisitionen hos en hvilken som helst forhandler, du kan dog så risikere at skulle betale en difference selv.

Hvis du skal igennem kemoterapi, vil du få tilbudt en paryk igennem kommunens hjælpemiddelgruppe, tag kontakt til din kommune for mere information.


Elektronisk ansøgning på borger.dk​

Hjælp i hjemmet

Hvis du har brug for hjælp i hjemmet, er det også kommunen som står for visitationen. Hvis dig og sygeplejersken allerede er blevet enige om at du får brug for hjælp efter udskrivelsen, vil sygeplejersken have kontaktet kommunens visitator. Hvis ikke, må du selv kontakte kommunen. ​​​​

Relevante pjecer

​​


Redaktør