Kontrolbesøg efter brystoperation

​Efter overstået operation og eventuel strålebehandling og medicinsk behandling bliver du tilbudt regelmæssige kontrolbesøg på Herlev Hospital.

Kontrolbesøg​​

De fleste patienter går til kontrol på i Onkologisk afdeling, men visse patientgrupper har andre kontrolforløb. Din læge vil anbefale dig et forløb.

 

Kvinder mellem 50 og 79 år vil blive mammograferet hvert andet år, i det populationsbaserede screeningsprogram. Kvinder under 50 år vil generelt blive mammograferet en gang årligt.

Ledsagere til kontrolbesøg

Ved kontrolbesøg har du mulighed for at tage diverse spørgsmål op med lægen. Hvis du får medicin, skal I som regel tale om bivirkninger og problemer i forbindelse med behandlingen. Skriv gerne dine spørgsmål ned på et stykke papir inden besøget, så du er sikker på at få spurgt om alt det, du har gået og tænkt på. Medbring også gerne et familiemedlem eller en ven, så du har én at diskutere eventuelle nye beslutninger og valg med.

Opmærksomhed på nye symptomer

Selvom du går til regelmæssig kontrol, skal du stadig selv være opmærksom på nye symptomer i form af fx knuder, hudforandringer omkring det opererede bryst og uforklarlige smerter. Du skal regelmæssigt undersøge dig selv og særligt arret på brystet, og få en tid hos din praktiserende læge, hvis noget mærkes eller føles unormalt.

Redaktør