Hvad er brystkræft?

​Brystkræft er en ondartet knude der opstår i brystet. Det er den hyppigste kræftsygdom hos danske kvinder, hvert år får ca. 4500 danske kvinder diagnosen. Over et helt liv, er risikoen for at en kvinde udvikler brystkræft ca. 10 %. ​​

Hvad er brystkræft?

​Hvad er risikoen for at få brystkræft? 

De sidste 50 år er risikoen for at få brystkræft fordoblet for kvinder over 45 år. En del af stigningerne, skyldes at man er blevet bedre til at opdage brystkræft gennem screeningsprogrammer, men dette alene forklarer ikke stigningen. De sidste ti år er der dog kommet en del ny viden om risikofaktorerne for at udvikle brystkræft. Samtidig med at risikoen for at brystkræft er steget, er dødeligheden faldet, så den nu faktisk ligger under niveauet for 50 år siden. Det skyldes at vi er blevet bedre til at opdage brystkræ​ft tidligt, og blevet bedre til at behandle det. 

Alder 
Risikoen for at få brystkræft stiger med alderen. 

Det er meget sjældent at kvinder under 30 får sygdommen. 80 % af kvinder der får brystkræft, er over 50 år. 

Køn 
Brystkræft er ca. 200 gange hyppigere hos kvinder end hos mænd. 

Læs mere om mænd og brystlidelser

Fakta
  • Livstidsrisikoen for at få brystkræft for en kvinde er 10 %
  • De fleste der får brystkræft er over 50 år
  • Brystkræft er sjældent for kvinder under 30 år
  • Brystkræft er meget sjældent hos mænd

Hvorfor får man brystkræft? 

Man kender ikke de præcise baggrunde for brystkræft, men man kender til en lang række faktorer, som øger risikoen for at udvikle sygdommen. 

Genetiske faktorer 
Man regner med at ca. 5-10 % af alle brystkræfttilfælde skyldes genetiske faktorer. Genetiske faktorer betyder at man har arvet risikoen for at udvikle brystkræft. Hvis man har mange brystkræfttilfælde i sin familie, kan man komme til genetisk rådgivning og få kortlagt om der er arvelig disposition for kræft i familien. Læs mere på vores side om arvelig brystkræft. Nogle sjældne gendefekter i hvad der kaldes BRCA-generne, kan føre til forhøjet risiko for brystkræft.
 
Andre risikofaktorer 
Man kender i dag til flere faktorer der øger risikoen for brystkræft, som man i høj grad kan være med til selv at påvirke. Disse faktorer styrer produktionen af kvindelige kønshormoner, og kaldes derfor for hormonelle forhold. 

Alkohol 
Et overforbrug af alkohol vil øge risikoen for brystkræft markant, men selv et normalt forbrug vil øge risikoen i nogen grad. Vi anbefaler at følge Sundhedsstyrelsens anbefaling om maksimalt 7 genstande om ugen til kvinder, og maksimalt 4 genstande ved samme lejlighed. Der er ikke nogen nedre grænse for alkohols skadevirkning 

Overvægt og motion 
Hvis du er overvægtig, har du større risiko for at få brystkræft, end kvinder med en normal vægt. Det ser ud til at der er sammenhæng mellem fysisk aktivitet og brystkræft. Vi anbefaler at du følger Sundhedsstyrelsen anbefaling om at være fysisk aktiv 30 minutter om dagen, og få pulsen op to gange om ugen i minimum 20 minutter. Hvis du er fysisk aktiv, nedsætter du både risikoen for brystkræft, såvel som en lang række andre sygdomme og lidelser. 

Graviditet og menstruationscyklus
Stamcellerne i et brystet modnes først færdigt ved første graviditet. Jo længere tid der går før stamcellerne er færdigmodnede, jo større er risikoen for brystkræft. Derfor vil kvinder der får børn i en ung alder, have lavere risiko, end kvinder der får børn i en høj alder, eller slet ikke får børn. 

Risikoen for brystkræft stiger, jo flere menstruationscyklusser en kvinde gennemgår i sin levetid. Kvinder der føder mange børn, har derfor lavere risiko for at udvikle brystkræft. Dette skyldes færre menstruationscyklusser, og at der i perioder med amning ikke er den samme hormonelle påvirkning. 

Kvinder med tidlig første menstruation og/eller sen menopause, vil også have forøget risiko, da de gennemgår flere menstruationscyklusser. Det gælder også kvinder der får hormonbehandling efter menopausen, da det forlænger den hormonelle påvirkning af brystvævet. Hormonstimulation i forbindelse med kunstig befrugtning og p-piller øger ikke risikoen væsentligt. 

Fakta 
  • Ca. 5 – 10 % af brystkræfttilfælde skyldes arvelige (genetiske) forhold
  • Man kan selv mindske sin risiko for brystkræft

Hvad kan jeg gøre for at nedsætte min risiko for brystkræft? 

  • Minimer dit alkoholindtag
  • Vær fysisk aktiv
  • Tab dig hvis du er overvægtig (BMI > 25)
  • Få børn tidligt og få flere børn
  • Am selv dine børn
  • Tag ikke hormontilskud efter menopause
Stress, rygning, depression og kost har ikke påviselig indflydelse på risikoen for brystkræft.
 
Hvad er symptomerne på brystkræft? 
Brystkræft opdages som regel ved at man opdager en knude i brystet. Det kan være man selv kan mærke den, eller at den bliver opdaget ved en screeningsundersøgelse. At man har en knude i brystet, betyder ikke nødvendigvis at man har brystkræft. Man skal først tage en prøve fra knuden, for at finde ud af om den er ondartet eller godartet. 9 ud af 10 knuder i brystet er godartede. Brystkræft kan også vise sig som en forandring af huden på brystet eller brystvorten, eller der kan løbe væske eller blod fra brystvorten. Disse symptomer betyder ikke nødvendigvis at du har brystkræft, men det er vigtigt at du i alle tilfælde, hvor du oplever at dit bryst ændrer sig, henvender dig til din læge. 

Man kan selv undersøge sit bryst for knuder, se hvordan på sundhed.dk. 

Fakta
  • Symptomerne på brystkræft er knuder i brystet, forandringer af hud eller brystvorte, eller løbende væske eller blod fra brystvorten
  • 9 ud af 10 knuder er godartede
  • Hvis du finder symptomer, skal du henvende dig hos din praktiserende læge

Hvordan stilles diagnosen? 

Hvis du opdager symptomer på brystkræft, skal du henvende dig til din praktiserende læge. Lægen vil vurdere symptomerne og evt. henvise dig til hospitalet. På hospitalet vil du få foretaget en såkaldt tripletest. Læs mere om tripletesten på vores side om første  undersøgelse. 

Hvilken behandling er der? 

Hvis der er tale om brystkræft, vil hovedbehandlingen være en operation, hvor man fjerner kræftknuden. Operationen bliver ofte suppleret med hormonbehandling, kemoterapi, biologisk behandling, strålebehandling eller alle fire dele. Hvilken behandling der er bedst, kommer an på knudens type, størrelse, placering og hormonfølsomhed, samt kvindens alder og evt. tegn på spredning. 
Læs mere om strålebehandling mod brystkræft

Man fjerner enten knuden ved en brystbevarende operation eller ved at fjerne hele brystet. Det er knudens størrelse og udbredelse, der afgør om man kan nøjes med en brystbevarende operation. Ved en brystbevarende operation efterfølges operationen altid af et forløb med stråleterapi. Begge operationstyper er lige sikre. 
Læs mere om operation for brystkræft

Hvis man får fjernet hele brystet, er der mulighed for at få rekonstrueret et nyt bryst ved hospitalets plastikkirurger. Det er også muligt at få en brystprotese. 
Læs mere om rekonstruktion af brystet

Hvordan er langtidsudsigterne? 
Brystkræft, som opdages på et tidligt stadium, kan helbredes hos gennemsnitlig 3 af 4 kvinder. Dette er et gennemsnit baseret på store patientgrupper, det enkelte tilfælde kan sagtens have både større og lavere chance for overlevelse, baseret på en række forhold omkring knuden og dig. Tal med din læge, hvis du vil have en individuel vurdering.

Hvis kræften opdages sent, og den har spredt sig til andre dele af kroppen, er helbredelse yderst sjældent. Man kan dog i sådanne tilfælde ofte holde sygdommen i skak med forskellige behandlinger.

Fakta

  • En brystkræftdiagnose stilles på hospitalet ved en tripletest
  • Den primære behandlingsform for brystkræft er operation
  • Afhængig af knude og spredning, foretages en brystbevarende operation eller fjernelse af hele brystet
  • De to operationstyper er lige sikre
  • Ved fjernelse af bryst kan man få en brystrekonstruktion eller protese
  • Tidligt opdaget brystkræft uden spredning, har ca. 75 % chance for helbredelse​​
Redaktør