Børn og unge

​Når man får diagnosticeret kræft som forælder, påvirker det også ens børn. Det kan være svært at vide hvordan og hvor meget man skal inddrage sine børn i ens bekymringer.

​​​​

​Inddrag børnene tidligt

Det er en god ide at tale med børnene tidligt i forløbet. Mange er tilbageholdende med at inddrage dem, mens de fx venter på den endelige diagnose, men børn kan som regel mærke deres forældres uro. Hvis de ikke får noget at vide, kan de gå og spekulere over hvad der er galt, og måske tro de selv er årsag til forældrenes uro. 

Forældrenes formøde

Inden man taler med børnene, kan det være en hjælp hvis forældrene taler igennem med hinanden, om hvad de ønsker at sige og hvordan det skal siges. Man kan også inddrage andre voksne i den samtale. Det kan være svært at starte den svære samtale, især hvis man kan mærke at børnene helst ikke vil snakke om det, og sådan har man det måske også selv, men her må man som voksen påtage sig ansvaret og invitere barnet til at snakke.

Sæt sygdommen for døren

Sygdommen skal heller ikke fylde det hele, og alle familiemedlemmer har også brug for ind imellem at sætte sygdommen ”uden for døren”, og beskæftige sig med andre ting og mærke glæden ved livet. Det er vigtigt at børnene kan fortsætte med de aktiviteter de havde, før sygdommen kom ind i billedet, og at forældrene fastholder lederskabet i familien.

Mere hjælp

Du kan få mere information ved at læse folderen ”Når far eller mor får kræft” fra Kræftens Bekæmpelse. Du kan få støtte og rådgivning fra din kontaktsygeplejerske på afdelingen og i Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivning, som tilbyder familiesamtaler.

Redaktør