Migræne

Migræne er en sygdom i hjernen, der kommer i anfald.
Et migræneanfald er typisk præget af en slem hovedpine og ledsaget af andre symptomer. 

Migræne kan medføre:

  • Pulserende eller strammende hovedpine
  • Smerte, der er moderat til voldsom i styrke
    Ensidig eller dobbeltsidig hovedpine (voksne har i modsætning til børn ofte kun ensidige smerter)
  • Hovedpine, der forværres ved fysisk aktivitet, så bare det at gå rundt forøger smerterne
  • Kvalme
  • Opkastninger
  • Mavesmerter
  • Overfølsomhed for lys og/eller lyde

Hvem får migræne og hvorfor?

Både børn og voksne kan få migræne.
Migrænesygdommen er delvist arvelig og ligger formentligt kodet i generne. Af ukendt grund udløses den til sygdom hos nogle.

Når et migræneanfald starter med aura

Aura er ikke farlig, men kan være svært ubehagelig. Den varer typisk fra 5 minutter til 1 time før et migræneanfald og kan vise sig meget forskelligt - aura kan fx være:

  • Flimren for øjnene
  • Snurrende fornemmelser i arm og ansigt
  • Talebesvær og i sjældne tilfælde
  • Kortvarig lammelse af den ene side af kroppen (i sjældne tilfælde).

Kvalme, opkastninger og lys/lyd-overfølsomhed er ikke aura, men en del af selve migræneanfaldet.

Auraen afløses oftest af hovedpinen. 

Ting som kan udløse et anfald

- såkaldte triggerfaktorer
Det gælder om at undgå migræneanfald. Ved at blive klar over, hvilke situationer der udløser et anfald, kan man lave sin egen liste over triggerfaktorer.

Erfaringsmæssigt kan disse triggerfaktorer udløse migræneanfald, hvis man lider af migræne:

  • Belastning derhjemme eller i skolen.
    - fx for mange aktiviteter i løbet af døgnet, mobning, svært ved at følge med fagligt eller familieproblemer.
  • Fysisk aktivitet
    - fx sport
  • Dårlige søvnvaner
     - manglede søvn eller for meget søvn
  • Uregelmæssige måltider og/eller usund mad
  • For lidt væske
  • Hormonforandringer
    - migræne ses ofte under menstruationen hos piger
  • Kraftig påvirkning af sanserne  
    - fx stærkt sollys, høje lyde, skarpe lugte (fx parfume, rygning i hjemmet)
  • Specielle madvarer
    - fx gammel ost, højt saltindhold, fx peanuts, sødemidler (aspartam), energi-drikke med højt koffeinindhold
  • Alkohol
  • Ændringer i vejret
    - fx hvis det begynder at regne

Hvordan behandles migræne?

Generelt

  • Kroppen skal have de optimale levevilkår (se nedenfor, hvad man selv kan gøre)
  • Erkend hvad der udløser anfald og forværrer smerterne
    - vær opmærksom på triggerfaktorer

Under anfald

  • Virksom og hurtig-virkende medicin
    - det er vigtigt at blive fortrolig med hvilken medicin, der gør én fri for symptomer
  • Teknikker til at gøre anfald kortere og hurtigere mindre smertefulde
    - det er også vigtigt at blive fortrolig med disse teknikker

Hvis man gør alt dette samtidig, er der stor chance for, at hovedpinen bedres.

Medicinsk behandling af migræne

Følg altid lægens råd og vejledning i forbindelse med medicinen.

Behandling ved anfald
Når et anfald begynder, findes der almindelig smertestillende medicin og mere speciel migrænemedicin man kan tage. Lægen vil rådgive i dette.
Det vil desuden ofte også være nødvendigt at tage kvalmestillende medicin samtidig.
Målet er, at man er hovedpinefri 2 timer efter medicinen er taget. 

De fleste skal prøve flere forskellig slags medicin, før de sammen med  lægen finder den helt rigtige behandling. 

Forebyggende behandling
Hvis man har mere end 2-4 anfald pr. måned, der påvirker livskvaliteten og/eller medfører sygefravær, vil der ofte være god effekt af at starte fast daglig medicinsk behandling. Den skal forhindre eller nedsætte antallet af migræneanfald i fremtiden.

Også her findes der flere forskellige slags medicin og det kan blive nødvendigt at prøve dem af, en af gangen. Medicinen afprøves i 2-3 måneder, før lægen finder den, som virker rigtig godt hos den enkelte.

Andre behandlingsmuligheder

Psykologhjælp
Nogle børn kan have glæde af samtaler med en psykolog. Psykologen kan hjælpe med at mindske stress og hjælpe med at leve med de smerter, man oplever under anfald.

Afspænding
Fysioterapeuten kan hjælpe med afspændings-teknikker og øvelser. Afspænding kan fx være at lytte til en stemme på CD , der guider én igennem at mærke åndedrættet og kroppen. Altså en stille stund, hvor man "søger lidt indad" i sig selv. 
Det kan være dagligt eller måske bare ugentligt.

Afspændingsteknikker kan læres på hold eller via CD/ på nettet. 

Hvad kan man selv gøre?

  • Føre hovedpinekalender
  • Være god ved kroppen
    - drik rigeligt, spis sundt og spis minimum fem gange om dagen. Være opmærksom på altid at spise morgenmad.
  • Få frisk luft og motion
  • Få søvn nok og undgå at vende døgnrytmen
  • Forsøge at undgå de ting som tidligere har udløst anfald
    - se mulige triggerfaktorer ovenfor
  • Få hjælp til at løse problemer, som gør barnet/den unge ked af det, bekymret eller bange og derfor stresset.  

Hvad sker der egentlig i hjernen under et anfald?

Det er endnu ikke helt klarlagt, hvad der præcis sker i hjernen under et anfald. Alt tyder dog på, at en midlertidig ubalance i den elektriske aktivitet i hjernen (cortical spreading depression) aktiverer smertereceptorer i hjernehinderne på hjernens overflade. Signaler bringes hermed videre gennem ansigtsnervens smerteførende baner til hjernestammen og selve hjernen.
Vi opfatter den øgede aktivitet som smerte, samtidig med at signalerne kan fremkalde ledsagesymptomer som kvalme, opkastninger og overfølsomhed over for lys og lyd.

Redaktør