Sengeafsnit 2 på 20. sal

​​​​​​​​På sengeafsnit 2 tager vi os af børn og unge med akutte lidelser, der indlægges via Børnemodtagelsen eller Akutmodtagelsen. 
​Her ligger også børn og unge, der er blevet opereret akut eller har fået en planlagt operation.​​

​​​​​​​​

​Børnene og de unge på sengeafsnit 2

Vi har plads til 32 børn og unge i alderen fra 0 til og med 17 år.

Vi undersøger og behandler børn og unge med: 

  • luftvejsinfektioner  (fx astma, astmatisk bronkitis, falsk strubehoste, lungebetændelse eller RS-virus)
  • urinvejsinfektioner
  • mave-tarminfektioner
  • infektioner i hjernen/hjernehinden (fx meningitis)
  • kramper (fx feberkramper)
  • dårlig trivsel
  • sygdomme der kræver kirurgiske indgreb (fx blindtarmsbetændelse)

Vi har børn og unge der skal
       - udredes for medicinske sygdomme
       - have foretaget undersøgelser, som kræver, at de skal bedøves.

Vi opererer og behandler børn og unge for:

  • blindtarmsbetændelse
  • indre læsioner i maveregionen 
  • navlebrok og lyske brok 
  • manglende nedfaldne sten i pungen
  • forhudsforsnævring
  • medfødte misdannelser af urinrøret
  • "drejede" testikler
  • brækkede arme og ben
  • seneforlængelser​
  • modermærker
  • fjernelse af ar

Derudover har vi en mindre ambulatoriefunktion, hvor henviste børn og unge vurderes med henblik på senere operation.

Samarbejdet med forældrene

Plejepersonalet plejer og observerer det syge barn i et tæt samarbejde med forældrene.

Børn og unge, som er indlagt, kan have en af deres forældre hos sig under hele forløbet.
Vi kan tilbyde mad og en drømmeseng til den forælder, der overnatter.

Måltider i afsnittet

Vi får maden fra hospitalets Nordiske Køkken. I samarbejde med køkkenet er maden tilpasset børnene og de unges behov. 

Der serveres fra en buffet i afsnittet på flg. tidspunkter:​​

  • Morgenmad kl. 7.30 - 8.00
  • Frokost kl. 11.30 - 12.00
  • Aftensmad kl. 17.15 - 17.45

Dem I vil møde

På sengeafsnit 2 er vi læger, sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter samt sekretærer. ​

Redaktør