Center for Socialpædiatri

​I Center for Socialpædiatri (CFS) modtager vi børn og unge med sygdomsmæssige tegn på, at de ikke trives godt.

​​​​​​​​​​​​​​​​​

Børn og unge i CFS

Der kan være mange årsager til, at et barn eller en ung ikke trives, og alle har ikke lige meget modstandskraft. 

Det kan fysisk vise sig på forskellige måder - man kan fx lide af:

  • ondt i maven
  • ondt i led og muskler
  • hovedpine
  • svimmelhed
  • søvnforstyrrelse
  • spiseforstyrrelse
  • andre lidelser der gør, at man ikke kan fungere som man skal i hverdagen.

Samarbejdet omkring børnene og de unge

I centeret arbejder vi ud fra den tankegang, at det ikke er tilstrækkeligt kun at behandle barnet eller den unge for fx hovedpinen og ondt i maven.
En del af behandlingen består i at mindske eller fjerne det, der er årsag til sygdommen, og styrke det, der vil øge trivslen og livskvaliteten hos barnet eller den unge.

Det kan tage lang tid og kræver, at dem, der omgiver og kender barnet, arbejder sammen. Derfor har vi et tæt samarbejde med barnets forældre, pædagoger, lærere, sundhedspersoner og sagsbehandlere.

CFS

Center for Socialpædiatri består af:

  • ​Sengeafsnit 1, hvor børn og unge kan blive indlagt akut eller komme til en planlagt indlæggelse, en såkaldt observations-indlæggelse.
    Sengeafsnit 1 ligger på 10. sal i hovedbygningen.

  • Klinik 1, hvor børn og unge bliver fulgt i kortere eller længerevarende forløb.
    Børn og Unge, klinik 1, ligger i opgang 82, etage 03 og har åbent i dagtiden på hverdage.

Vi har en skole i Børne- og Ungeafdelingen med specialuddannede lærere. Her kan børn og unge i skolealderen gå i forbindelse med en observations-indlæggelse.

Dem I kan møde

Vi er sygeplejersker, sosu-assistenter, læger, pædagoger, socialrådgivere, psykologer, sekretærer, skolelærere samt  fysio- og ergoterapeuter.
Desuden samarbejder vi med børnepsykiatere, sundhedsplejersker samt social- og sundhedsforvaltningen.


Redaktør