Børn og Unge, klinik 3

​I Klinik 3 har vi børn og unge med kroniske lidelser som astma og allergi, som kommer fast hos i mange år, mens andre kun er inde til en enkelt undersøgelse i forbindelse med en operation.

​​​​

Henvisning​

Dagligt ser vi rigtig mange børn og unge til behandling, undersøgelse eller kontrol.
De kommer efter henvisning fra egen læge, speciallæge eller fra et et andet sted i Børne - og Ungeafdelingen. 

Når vi har modtaget henvisningen, vil man blive indkaldt pr. brev til første besøg.  

Ankomst

Når I kommer til klinik 3, skal I henvende jer hos sekretæren i receptionen.

Dem I kan møde 

I klinik 3 er vi læger, sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter, psykologer, socialrådgivere og sekretærer.

Vi tilstræber, at vores patienter bliver set af den samme læge og sygeplejerske hver gang de kommer. 

Undersøgelser og behandlinger i Klinik 3

  • Astma- og allergi - Vi undersøger og behandler børn og unge med forskellige former for allergi, astma og andre lungelidelser. Vi laver priktests og fødevare- og penicillin-provokationer.
  • Andre undersøgelser - Vi modtager børn og unge til forskellige undersøgelser, fx MR-skanning, røntgenundersøgelse af nyrerne mv.
    Børn og unge, der skal opereres for brok eller andre ting, kommer til forundersøgelse i Børn og Unge, klinik 3 på 3. sal. Link til pjecer
  • Flg. lå tidligere på 3. sal, men er nu flyttet til Børn og Unge, klinik 2, opgang 81, etage 03:
    • Infektioner og luftvejslidelser samt en lang række andre sygdomme
    • Mave-tarm-problemer, fx forstoppelse (gastroenterologi)
    • Urinvejsinfektioner og medfødte forandringer i nyrer og blære​​​.

​I tilfælde af afbud

Hvis I bliver forhindret i at komme, bedes I melde afbud i god tid, så andre kan komme til i stedet. Ring til os på på tlf. 38 68 51 31 (tast 3).

I skal vide, at hvis I melder afbud, kan der gå op til flere måneder, inden I kan få en ny tid. Udeblivelse uden afbud tager vi som udtryk for, at den ambulante kontrol ikke er nødvendig, og afslutter forløbet​.​​

Redaktør