Det vi lavede den 23. oktober

26/10-17

Kære alle!

Endnu en gang tusind tak for en spændende og inspirerende eftermiddag!
Her kommer opsummeringen af de emne, vi snakkede om i mandags med billeder. Vi lægger dette på nettet med det formål, at I kan få genopfrisket de vi har snakket om. I kan også dele det, I har lært med jeres forældre eller andre som kunne være interesseret. Den bedste måde du lærer på er at fortælle om et emne selv – hjernen er udviklet til at huske det, vi siger selv allerbedst. Så vil du have mest mulig læring, så prøv at fortælle om det – til dine forældre, en ven eller måske en i din klasse?
Vi glæder os til at se jer på mandag kl 16.30-18.30.

De bedste hilsener fra hele teamet!

Udfordringszonen

De fleste af os har det bedst i vores tryghedszone. Tryghedszonen kan for nogen være:

  • Hjemme med familien
  • Sammen med gode venner
  • Når vi laver noget, som vi ved vi er gode til
  • At se fjernsyn eller lytte til musik

Måske er det noget helt andet for dig?

Forestil dig nu, at du altid kun måtte blive i din tryghedszone….

  • Tror du, at du ville blive bedre til noget?
  • Tror du, at du ville blive stolt af dig selv?
  • Tror du, at du til sidst ville kede dig?
Hvis vi skal lære noget nyt og udvide vores tryghedszone, så er det nogle gange nødvendigt at gå ud i udfordringszonen. Udfordringszonen er der, hvor du prøver noget nyt og måske ikke er helt tryg ved det, du gør, men du kan godt klare det, du sætter dig for! Det er her, du kan blive inspireret, stolt af dig selv og udvide din horisont.
Jonglering

For nogen kan det være svært at tage skridtet ud i udfordringszonen eller i det hele taget at skulle lære noget nyt. Hvis man skal lære noget nyt, som er svært, så kan det være en rigtigt god ide at dele det op i små bidder – vil du løbe et maraton, lære at flyve en flyvemaskine, kører en bil eller være god til sport, så starter vi aldrig med det, der er sværest – viden og kundskaber skal bygges op lidt efter lidt, og udfordringer kan også deles op i mindre dele.


Måske troede du ligesom Jannet, at du aldrig ville kunne lære at jonglere, men ved at tage ét tørklæde ad gangen, så kan det godt lade sig gøre!

Vedholdenhed

Talent er ikke alt – vil du være god til noget, eller skal du passe din behandling hver eneste dag, så kræver det vedholdenhed!


Vedholdenhed er vores 2. kompaspunkt i ”Det personlige kompas”
Vedholdenhed kommer ikke bare af sig selv. Du kan ikke bare beslutte, at nu vil du være vedholden. Vedholdenhed kræver selvdisciplin og motivation.


Få at opnå motivation og selvdisciplin, så kræver det, at 4 ting er til stede.

  1.  Udfordrende
    Dit mål skal være tilpas udfordrende – det må altså ikke være for svært, men det skal heller ikke være for let.
    Eksempel:  Du skal til terminsprøve i matematik. Du plejer at få 4, men nu vil du gerne gøre det bedre. Hvis du vælger at gå efter at få 12, så bliver det formentlig for udfordrende og risikoen er, at du ender med at give op. Hvis du sigter efter 4 igen, så er det måske for let – og så gør du sig ikke umage – så måske er den rigtige udfordring at gå efter at få 7?

  2. Betydning
    Målet du har sat dig eller det, som du vil opnå, skal have betydning for dig selv! Det skal være noget, du ønsker at gøre eller blive bedre til. Hvis det ikke er noget, du selv har valgt, kan du prøve at kigge på, hvad du kan få ud af positive ting ved at gøre det alligevel.
    Eksempel: Du skal fortsat til terminsprøven i matematisk. Du er måske ikke glad for matematik, men har mere lyst til at hygge dig med dine venner end at læse til prøven. Så prøv at tænke på, hvad det kan betyde for dig at få en god karakter? Måske får du et bedre gennemsnit, som du skal bruge til det, du gerne vil videre med eller måske noget helt andet.

  3. Autonomi
    Autonomi er et svært ord, men det betyder, at du selv får lov til at være med til at bestemme, hvordan du skal komme til dit mål.
    Eksempel: Tager vi terminsprøven i matematik igen, så kan det være, at du selv kan bestemme, hvad tid på dagen, du skal læse op til prøven. At du kan sidde, hvor du bedst kan lide at sidde, at du kan høre musik imens, at du kan vælge hvilket emne, du vil starte med… eller noget helt andet som passer til dig.

  4. Succes
    Når vi oplever at have succes, så laver vores hjerne et belønningshormon, som hedder dopamin – dopamin gør dig glad, og du får lyst til at få mere dopamin:-)  Så hvis du har noget, du gerne vil være vedholdende med, så kan du holde motivationen oppe ved at sikre dig succeser på vejen. Små skud dopamin, som hele tiden holder dig i gang, og får dig frem mod dit mål.
    Eksempel: Du forbedrer dig fortsat til matematikprøven. Prøv at del det du skal læse op i mindre bider. Hver gang du har nået et af dine delmål, så kan du få en følelse af succes og et boost dopamin.
Træn din hjerne

Kan du huske historien om Lones datter? Hver gang hun fik at vide, at hun ikke duede til at lære noget blev der dannet en ny forbindelse i hendes hjerne – som fortalte hende, at hun ikke var god nok. Til sidst begyndte hun at tro på det, og det krævede, at der kom nogle nye lærere og fortalte hende, at hun faktisk godt kunne blive god i skolen, før hun begyndte at tro på det og ændre sine vaner.
Den måde, som vi tænker på, og de ting vi gør, er bygget op omkring de erfaringer, vi har gjort os i vores liv.


Den GODE nyhed er: AT NÅR DU ÆNDRE ÉN - SÅ ÆNDRE DU DEM ALLE 3!
Hvis du begynder at tænke, jeg kan godt – så vil det smitte af på dine vaner og dine erfaringer. Og hvis du ændre på dine vaner, så begynder du også at tænke anderledes og få nye erfaringer. Får du positive erfaringer, så kan du også få mere positive tanker og ændre dine vaner.

Derfor:  2 udfordringer til jer i denne uge
1: "Skriv en ting ned hver dag,
     som du er god til."

For vi ved fra forskningen, at når du gør det, så er det med til at hjælpe dig til at få et mere positivt selvbillede.

2: "Skriv en ting ned hver aften,
     som du gerne vil blive bedre til."

Hvis du øver dig i at blive bedre til noget, som betyder noget for dig, så ændrer du dine vaner og dermed også dine erfaringer og tanker. 

Hint til næste gang!


Redaktør