Det lavede vi den 13. november 2017

​16/11-17

Kære alle!

Tusind tak for endnu en spændende mandag eftermiddag fuld af energi og engagement. Det er dejligt for os at se, at I alle virker, som om I er faldet godt til i gruppen og let falder i snak med de andre.

Sjette gang blev brugt til lidt opfølgning og fordybning i grupperne. Vi ved, at tiden blev brugt på forskellig vis i de to grupper, men vi håber, at eftermiddagen levede op til jeres ønsker, og at I, der havde brug for at udveksle erfaringer i grupperne og få svar på nogle spørgsmål, synes, at dette blev opfyldt. Ellers er I som altid meget velkomne til at kontakte os. 

Mindfulness

Hvordan føltes det at sidde helt stille med lukkede øjne og rigtigt smage på og undersøge indholdet i den hvide plastikkop? Gav det dig en følelse af ro eller måske rastløshed? 

I vores hverdag foregår alting meget hurtigt. Vi bombarderes konstant med indtryk og ny viden fra pressen, sociale medier, tv, internettet osv.  Overvej lige det lidt nærmere…. Det sætte en kæmpe stor udfordring op for os, at vi selv skal sortere i alt den information. For hvad er så lige det vigtigste for dig? Nogle forskere mener, at når vi bliver bombarderet med informationer, indtryk og valgmuligheder, er det med til, at mennesker meget hyppigere bliver ramt at stress. Og at det faktisk mindsker vores evne til at vælge, hvad der er rigtigt for os selv. 

En lille smule mindfulness hver dag har på den anden side vist at kunne forebygge noget af dette problem!

Mindfulness kan være: 
  • At spise langsomt og smage rigtigt på det du har i munden
  • At mærke vinden mod dit ansigt eller vandet på dine hænder, når du vasker dem
  • At lytte rigtigt til din yndlingssang
  • At lukke øjnene og mærke dit åndedrag – kommer det helt ned i maven?
  • At vende opmærksomheden ind ad og mærke din krop
  • Det kan også være noget helt andet for dig – du bestemmer selv…

Det er ikke svære øvelser – det svære kan være at huske at lave dem i hverdagen.

Ugens udfordring er derfor

"Prøv at være mindful en gang om dagen indtil næste mandag"


Hvis du har det godt med at være mindful, kan du prøve at gøre det til en vane, men det kan kræve vedholdenhed og måske også optimisme at få det gjort til en vanlig del af dit liv. 

Så giver det mening for dig?


Og næste gang handler det om.... 

Redaktør