Astma og allergi

Astma- og Allergifunktionen

Astma- og Allergifunktionen på Afdeling for Børn og Unge på Herlev Hospital varetager i samarbejde med Allergiklinikken på Gentofte Hospital udredning og behandling af mere end ca. 1000 nyhenviste patienter årligt. 

Der følges i alt ca. 1700 børn og unge i astma- og allergiklinikken (Børn og Unge, klinik 3) på Herlev Hospital. Her varetager vi udredning og behandling af patienter med kompliceret lægemiddelallergi, fødevareoverfølsomhed, allergisk astma, insektallergi, allergisk rhinoconjunctivitis og har stor erfaring med immunterapi i form af subkutan- og sublingual immunterapi samt behandling af svær astma med biologiske lægemidler.

Den allergologiske funktion har status af højt specialiseret funktion i Region Hovedstaden.
Behandlingen af astma og allergi varetages af et team bestående af speciallæger og -sygeplejersker i pædiatrisk astma og allergologi med tilhørende sekretariatsfunktion.

Forskningen

Udover det kliniske arbejde omkring astma- og allergibehandlingen bidrager afdelingen til den landsdækkende astmadatabase. Teamet er forskningsaktivt med allergiprojekter i afdelingen og samarbejder med Allergiklinikken på Gentofte Hospital. 

Forskningen i astma foregår primært på Dansk BørneAstmaCenter/COPSAC (Copenhagen Prospective Studies on Asthma in Childhood), som er en selvstændig klinisk forskningsenhed, der administrativt hører under Børne- og Ungeafdelingen på Herlev Hospital. På COPSAC drives primært kohortebaseret forskning, og aktuelt følges to fødselskohorter med 1100 familier.

Projekter

Astma

Allergi

  • Allergidiagnostik – overlap mellem sIgE niveauer og hudpriktest gennem barndommen
  • Mælkeallergi – opgørelse af provokationer mhp. anamnestiske og kliniske prædiktorer -  fx sIgE niveau og priktest-størrelse -  for positiv hhv. negativ provokation
  • Penicillinallergi – opgørelse af lægemiddelprovokationer mhp. anamnestiske og kliniske prædiktorer for positiv hhv. negativ provokation.
  • Æggeallergi – opgørelse af provokationer mhp. anamnestiske og kliniske prædiktorer - fx sIgE niveau og prikteststørrelse - for positiv hhv. negativ provokation.
Redaktør