Afdelingen har en kultur, hvor kompetenceudvikling og uddannelse er en naturlig del af det daglige arbejde, og alle føler ansvar for, at læring finder sted i dagligdagen
Kompetenceudviklingsprogram for sygeplejersker i Afdeling for Urinvejssygdomme
I Afdeling for urinvejssygdomme er kompetenceudvikling for sygeplejersker et særligt fokusområde. Vi ønsker at give sygeplejerskerne mulighed for målrettet og struktureret kompetenceudvikling til gavn for patienterne, samt en målrettet kompetenceudvikling med udgangspunkt i den enkelte sygeplejerske.
Se kompetenceudviklingsprogrammet for sygeplejersker i Afdeling for Urinvejssygdomme
Introduktion og oplæringsprogram
Oplæringspakker er udarbejdet til at sikre, at du som nyansat sygeplejerske får et fyldestgørende kendskab til enkeltstående emner indenfor urologisk sygepleje, eks. Pleje af kateter eller pleje til terminale patienter.
Den enkelte pakke indeholder forskellige emneord, som er uddybet således at den nyansatte sikre sig den grundlæggende viden indenfor de enkelte områder. Der er sat links til de forskellige oplæringspakker, som skal læses for at kunne udføre den gældende opgave.
Forløbsbeskrivelser
Korte beskrivelser der giver et overblik over de enkelte urologiske sygdomme. Beskrivelserne omhandler sygdomme i prostata, blære, nyre, scrotum, penis samt kontinens problematikker.
Beskrivelserne indebærer alt fra symptombeskrivelser, årsag, udredning og behandling. Forløbsbeskrivelserne er udarbejdet til nyansat plejepersonale i Afdeling for Urinvejssygdomme. Der er mulighed for at få mere viden fra de oplyste links, der fremgår under de forskellige forløbsbeskrivelser.