Om studiet
DAHT-studiet undersøger, om digital dermatoskopitræning forbedrer patologers diagnostiske nøjagtighed ved melanomsuspekte hudlæsioner. Deltagerne randomiseres til enten 28 dages struktureret dermatoskopitræning via appen Dermloop Learn efterfulgt af vurdering af cases eller til øjeblikkelig vurdering af cases uden forudgående træning i dermatoskopi.
Studiet anvender 203 anonymiserede cases indsamlet på Plastikkirurgisk Afdeling, Københavns Universitetshospital – Herlev og Gentofte. Hver case indeholder digitaliserede histologiske farvninger, kliniske og dermatoskopiske billeder samt en komplet patienthistorik. Alle cases har en valideret ekspertkonsensusdiagnose fastlagt af fire internationalt anerkendte dermatopatologer gennem en struktureret Delphi-proces.
- Internationalt randomiseret kontrolleret forsøg
- Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité · Region Hovedstaden
- Udført i samarbejde med International Melanoma Pathology Study Group (IMPSG) og Melatech.
Deltagelse
Åbent for patologer og dermatopatologer verden over. Fuldt online, gratis, og kan gennemføres i eget tempo inden for 4 måneder.
Efter afslutningen af vurderingerne får alle deltagere fuld adgang til ekspertkonsensusdiagnoserne og casenotaterne – en unik undervisningsressource, som ikke findes andre steder.
Tilmeld dig på daht.dermloop.io
Kontakt
Louisa Bønløkke Nervil
Læge, ph.d.-studerende
Plastikkirurgisk Afdeling
Københavns Universitetshospital – Herlev og Gentofte, Herlev, Danmark
Louisa.boenloekke.nervil@regionh.dk
Vejledere:
Lisbet R. Hölmich · Martin Tolsgaard · Gregers B.D. Rasmussen · Linnea Langhans