Gennem daglig undervisning, møder og konferencer tilstræber
afdelingen at fastholde et højt uddannelsesniveau for alle læger ansat i
afdelingen.
Herudover deltager afdelingen aktivt både i den lægelige
kandidatuddannelse og i den lægelige videreuddannelse inden for specialerne
intern medicin og nefrologi.
Prægraduat lægeuddannelse (kandidatuddannelsen)
Afdeling for Nyresygdomme deltager aktivt i den lægelige
kandidatuddannelse i samarbejde med Københavns Universitet. Afdelingen
står for undervisningen i nefrologi for medicinstuderende på flere
semestre. Afdelingen er også med til at afholde eksamen i specialerne.
Undervisningen foregår dels som teoretisk undervisning i hold og
ved forelæsninger og dels ved praktisk undervisning og oplæring i forbindelse
med de studerendes kliniske ophold i afdelingen.
Alle afdelingens læger deltager aktivt i uddannelsen af
medicinstuderende.
Ansvarlige for den prægraduate lægeuddannelse på afdelingen er klinisk lektor
overlæge Jesper Melchior Hansen og klinisk studielektor cheflæge Rizwan Butt.
Postgraduat lægeuddannelse (videreuddannelsen af læger)
Afdelingen har læger ansat under uddannelse i dels introduktionsstilling i
intern medicin samt hoveduddannelse/speciallægeuddannelse i nefrologi. Herudover
kommer der i afdelingen urologiske læger i hoveduddannelsesstilling på
fokuseret klinisk ophold.
Alle læger under uddannelse følger en individuel uddannelsesplan
udarbejdet i henhold til afdelingens uddannelsesprogram og uddannelsens
specifikke målbeskrivelse.
Alle læger i afdelingen deltager, afhængig af kompetencer,
aktivt i videreuddannelsen af yngre læger.
Alle læger i en uddannelsesstilling får ved ansættelsens start
tildelt en hovedvejleder, der sammen med den uddannelsessøgende primært er
ansvarlig for uddannelsesforløbet.
Ansvarlig for den postgraduate lægelige videreuddannelse på
afdelingen er afdelingens uddannelsesansvarlige overlæge