Formålet er at undersøge din blærefunktion med simple midler. De fleste
undersøgelser kan sagtens foregå hos din praktiserende læge. Det drejer sig om
følgende:
- Væske-vandladningsskema - hvor du i 2 døgn noterer det du drikker,
samt antal og størrelsen af dine vandladninger. .
- Urinundersøgelse for blærebetændelse, blod, æggehvidestoffer og
sukker. En strimmel stikkes ned i urin og et par minutter efter kan man se, hvad
urinen indeholder. Eventuelt sendes urinen videre til dyrkning og
resistensundersøgelse.
- Gynækologisk undersøgelse for at se på skedens slimhinder, om der
er nedsynkning, om livmoder eller andre organer er forstørrede og trykker på
blæren samt for at teste hvor god knibefunktionen er.
- Scanning af blæren efter vandladning for at se om din blære er
tømt, eller om der står urin tilbage i blæren (residualurin). Scanningen
foretages på den nederste del af din mave lige over skambenet.