Gå til hovedindhold

​​​​​​​​

Morbidity and mortality among women with previous GDM compared with women with no previous pregnancies complicated by GDM

Her kan du læse mere om projektet:"Register-based long-term follow-up of morbidity and mortality among women with previous GDM compared with women with no previous pregnancies complicated by GDM in Denmark."

​Projektbeskrivelse

Dette Ph.d.-studium har som formål at belyse risici for langtidskomplikationer i form af sygelighed og dødelighed op til 40 år efter en graviditet kompliceret med graviditetsbetinget sukkersyge, også kaldet gestationel diabetes mellitus (GDM), hos kvinder i Danmark.

GDM er en diabetisk tilstand som komplicerer ca. 5% af alle graviditeter i Danmark, og som, i de fleste tilfælde, forsvinder igen få dage efter fødslen. Men vi ved, at disse kvinder på længere sigt har en øget risiko for diabetes, især type 2 diabetes og for hjerte-og karsygdomme. Hvad, vi derimod ikke ved, er, om disse kvinder har en øget risiko for andre kroniske lidelser, herunder stofskiftesygdomme eller cancerlidelser på lang sigt. På nuværende ved vi heller ikke meget om deres risiko for for tidlig død.

Vores hypotese er, at en historik med GDM øger kvindernes langtidsrisiko for følgesygdomme og muligvis for tidlig død sammenlignet med kvinder med en graviditet uden GDM. 

Studiet er et registerbaseret kohortestudie, og data indhentes dels fra en lokal database fra Center for Gravide med Diabetes på Rigshospitalet og dels fra de danske nationale kliniske databaser fra Sundhedsdatastyrelsen og Danmarks Statistik og tilgås via Forskermaskinen. Vi har fokus på udfald såsom sukkersyge, hjertekarsygdomme, nyresygdomme, leversygdomme, skjoldbruskkirtlens sygdomme, kræftsygdomme og dødsårsager. ​

Studierne er unikke, både danske og internationale sammenhæng, idet de fleste studier beskriver en opfølgningsperiode på under 10 år efter graviditeten med GDM, og dermed er langtidsopfølgninger i dag dårligt belyste. Studieresultaterne kan få betydning for sundhedsvæsenets måde at følge op på kvinder med tidligere GDM i forhold til deres mulige øgede risiko for kroniske lidelser og for tidlig død.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden