Gå til hovedindhold

​​​​

MGP-studiet (MaGnesium og Præeklampsi)

​Du kan læse en beskrivelse af projektet her.

Projektbeskrivelse​

Projektets formål er at forbedre prædiktionen af svær præeklampsi og truende eklampsi, samt at øge vores viden om magnesiumniveauer hos gravide, specielt under behandling med intravenøsmagnesiumsulfat som krampeprofylakse. Endvidere vil vi undersøge, hvordan præeklampsi påvirker hjernens funktion både under og efter graviditeten.​

Prædiktion

Vores første ambition med projektete er at undersøge, hvorvidt biokemiske markører, herunder magnesiumniveau, neurobiomarkører og angiogeneseproteiner i blodet, kan prædiktere progression af præeklampsi til hhv. svær sygdom og truende eklampsi. Forbedret prædiktion er vigtigt for at undgå at overse gravide i høj risiko for et alvorligt forløb, men også for at undgå unødig bekymring hos gravide uden denne risikoprofil.

Magnesiumniveau

Vores anden ambitionmed projektet er at undersøge niveauet af magnesium i blodet hos gravide med og uden præeklampsi med særligt fokus på de gravide, der behandles med magnesiumsulfat som krampeprofylakse, mhp. opnåelse af terapeutisk niveau og risiko ​for overdosering. Hvis forekomsten af overdosering er lav, kan kvinder under magnesiumsulfatbehandling i fremtiden undgå monitorering på intensivt afsnit og dermed undgå den deraf følgende adskillelse mellem moderen og hendes nyfødte barn.

Påvirkning af hjernen

Vores tredje ambition med projektet er at sammenligne den kognitive funktion både under graviditeten og post partum hos raske gravide og gravide med præeklampsi med og uden neurologiske manifestationer. Desuden sammenlignes forekomsten af post partum depression og ammeproblemer i barselsperioden blandt kvinder med hhv. normal graviditet, ukompli​ceret præeklampsi og præeklampsi med neurologiske manifestationer.

Udførelse

I studiet inkluderes 300 kvinder med præeklampsi og 150 gravide uden tegn på præeklampsi, som følges graviditeten ud og i det første år post partum. Projektet skal forløbe på Herlev og Hvidovre Hospital.​


Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden