Gå til hovedindhold

​​​

Undersøgelsesmetoder (ordbog)

​​I dit forløb kan du møde mange forskellige typer undersøgelser. Nogle undersøgelser finder sted i Afdeling for Kræftbehandling og nogle undersøgelser​ finder sted i andre afdelinger. Her kan du finde en liste med forklaringer over de fleste undersøgelser.

Vi giver mundtlig og skriftlig information, hvis du skal til undersøgelser. Her får du også at vide, hvilke forberedelser du skal gøre dig inden undersøgelserne. Det kan for eksempel være faste, indtagelse af kontrastmiddel en time før undersøgelsen osv.
Du får også at vide, hvor du skal møde til undersøgelser, som skal foregå på andre afdelinger.


Undersøgelsesmetoder:​ ​


  • Almindelig læg​eundersøgelse – er en undersøgelse, hvor lægen spørger til dine symptomer, andre sygdomme og din brug af medicin. Lægen stiller også andre spørgsmål om dit liv og helbred. Desuden foretager lægen en relevant undersøgelse af din krop (Afdeling for Kræftbehandling).

  • Almindelig røntgenundersøgelse – er røntgenbilleder af knogler, lunger osv. (Afdeling for Røntgen og Scanning).

  • Angiografi - er en undersøgelse af blodkar med kontrastvæske. Undersøgelsen kan også bruges i forbindelse med en CT-scanning, for at se, hvor blodkarrene løber. 

  • Blodprøver – Man bruger  blandt andet blodprøver til at se organernes funktioner. For nogle kræftsygdomme findes der blodprøver, der kan vise noget om kræftens a​ktivitet. De blodprøver kan sammen med andre undersøgelser bruges til at følge effekten af behandlingen. Det kan være PSA, CA-125, HCG, CEA osv. (Afdeling for Prøvetagning)

  • Biopsi - En biopsi er en vævsprøve, der bliver udtaget fra et sted i kroppen for, at man kan undersøge vævet nærmere i mikroskop (mikroskopi). Undersøgelsen foretages af lægerne på Afdeling for Patologi.

  • ​​Chrom-EDTA-clearence – er en nyrefunktionsundersøgelse, der viser nyrernes samlede funktion. Undersøgelse foretages med radioaktive sporstoffer (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • CT-scanning - er en røntgenundersøgelse, der giver detaljerede billeder af kroppens indre organer. Hvis du skal have kontraststoft i forbindelse med undersøgelsen, skal du eventuelt have taget en blodprøve.

  • Cytologi – er en undersøgelse af væske og andet vævsmateriale fra for eksempel bughule eller lunge. Med en nål hentes noget væske eller en smule væv ud. Herefter ser man, om der er kræftceller (Afdeling for Patologi).

  • Endoskopi – er en kikkertundersøgelse. Ved hjælp af særlige slanger og rør - såkaldte 'kikkerter' - kan man undersøge flere organer gennem kroppens naturlige åbninger.

  • Endoskopisk ultralyd - er en specialundersøgelse, der kombinerer ultralydscanning og endoskopi (kikkertundersøgelse).

  • Galdevejsskintigrafi - Fremstilling af lever- og galdeveje samt galdens udløb i tarmen (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Glomerulær Filtrationshastighed -GFRNyrefunktionsundersøgelse også kaldet clearence, som bruges til at vise nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Glomerulær Filtrationshastighed -GFR og renografiNyrefunktionsundersøgelse også kaldet clearence, som bruges til at vise nyrernes evne til at udskille affaldsstoffer. Renografi er en billedmæssig fremstilling af nyrernes funktion og afløbsforhold. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Gynækologisk undersøgelse – er en lægeundersøgelse af  kvindens underliv. Undersøgelsen foregår liggende på et gynækologisk leje. Det kan være nødvendigt at tage en vævsprøve i forbindelse med undersøgelsen (Afdeling for Kræftbehandling eller Afdeling for Kvindesygdomme, Graviditet og Fødsler).

  • ​Isotopkardiografi (MUGA) - Undersøgelse af hjertets pumpefunktion. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Knogleskintigrafi - Billedlig fremstilling af knoglerne, som kan bruges til at påvise sygelige processer. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Leukocytskintigrafi Billedmæssig fremstilling af hvide blodlegemer i betændelsesproceser. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Lungefunktionsundersøgelse, spirometri - Måling af lungernes funktion, og evt. ilt-transport (diffusionskapacitet). (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Lungeskintigrafi Billedmæssig fremstilling af blodforsyningen til og luftfordelingen i lungerne. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Mammografi – er en røntgenundersøgelse, hvor man tager en række billeder af brystet (Afdelingen for Røntgen og Scanning).

  • MR-scanning - er en scanning, der foregår ved hjælp af magnetisk resonans. Teknikken til MR-scanning er baseret på anvendelse af magnetfelter og radiobølger.

  • Nyreskintigrafi - Billedmæssig fremstilling af nyrerne. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • PET/CT-scanning - Billedmæssig fremstilling af sukkeroptagelsen i væv og evt. svulster (PET) og en præcis anatomisk lokalisation af dette (CT). (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • PET-scanning – PET-CT scanning – er en kombination af en PET scanning og en CT scanning hvor begge undersøgelser udføres samtidig og derfor giver meget præcise billeder. Denne undersøgelse er ofte led i videnskabelige undersøgelser.​ (Afdeling for Nuklearmedicin). 

  • Renografi - Billedmæssig fremstilling af nyrernes funktion og afløbsforhold. (Afdeling for Nuklearmedicin).

  • Skintigrafi – er en ”funktionsundersøgelse”, hvor man kan få meget nøjagtige oplysninger om de forskellige organers funktion for eksempel lunger eller hjerte. Knogler kan også undersøges for forandringer i hele skelettet (Afdeling for nuklearmedicin).

  • Thyreoideaskintigrafi - Billedmæssig fremstilling af skjoldbruskkirtlen. ​(Afdeling for Nuklearmedicin)

  • Ultralydsscanning – er en undersøgelse af for eksempel lever, bughule, lunger, underliv og så videre. En ultralydsscanning er en hurtig og smertefri undersøgelse uden bivirkninger eller skadelig stråling.
    ​ 

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden