Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

Rehabilitering og senfølger

Oplever du bivirkninger eller senfølger efter din kræftbehandling ?  Læs hvor du kan få hjælp og støtte - hos din praktiserende læge - i kommunen eller hos os. Se eventuelt filmen, om hvor du kan få hjælp og støtte

Rehabilitering 

Både under og efter behandlingen af din sygdom, kan der opstå forskellige problemer, som du kan få behov for at få hjælp til. Det kan for eksempel være fysiske gener, bekymringer i forbindelse med din arbejdssituation, økonomi eller familieliv, behov for kostråd eller anden form for rådgivning til din ændrede livssituation.

Rehabilitering, som kræver medicinsk eller kirurgisk behandling, foregår på hospitalet, mens genoptræning og andre rehabiliteringstilbud foregår i kommunen, hvor du bor.

Se filmen,​ om hvor du kan få hjælp

Der er mange steder, du kan få hjælp og vejledning om rehabilitering. Se, hvad du kan gøre, og hvem du kan tale med. Filmen varer 3 minutter og 12 sekunder.

​Kontaktoplysninger til kommune og hospital

Rehabilitering i din kommune

​Du kan læse om, hvilke muligheder, der er for kræftrehabilitering i din kommune. Det er også altid en god ide at kontakte kommunen,  for at høre mere om mulighederne for rehabilitering og sundhedstilbud.
Link til www.sundheds.dk med kommunernes sundhedstilbud

Kontakt afdelingens Team for Kræftrehabilitering 

  • Fysioterapeut og konsulent Camilla Sick Balle: Telefon: 51 33 20 47

Afdelingens kontaktcenter

Som patient eller pårørende kan du også ringe til vores kontaktcenter, hvor du kan få rådgivning og høre om dine muligheder for rehabilitering.
Link til Kontaktcenteret i Afdeling for Kræftbehandling

Hvad er senfølger?

Behandlingen af kræftsygdomme består ofte af en kombination af:

  • kirurgi
  • strålebehandling
  • medicinsk behandling, herunder:
    • kemobehandling
    • hormonbehandling
    • biologisk behandling
  • immunterapi

Både kræftsygdommen og den behandling, du har fået, kan give en række symptomer, som kan vare ved eller opstå lang tid efter behandlingen er afsluttet. De kaldes senfølger. I Afdeling for Kræftbehandling forsker vi i senfølger, og i hvordan vi kan undgå og minimere omfanget af senfølger. 

Typiske senfølger

Læs om de typiske senfølger her

Tal med os

Det er vigtigt, at du fortæller os, hvis du er generet af senfølger.
Du kan ringe og tale med os om det, når du er til behandling eller til opfølgning.

Link til afdelingens kontaktsider

Efter din behandling og opfølgning

​Hvis dine gener opstår eller varer ved, efter at din behandling og opfølgning er afsluttet hos os, skal du tale med din praktiserende læge om det.

Gør din praktiserende læge opmærksom på, at du har været i behandling for kræft. Det kan også være relevant i forhold til din tandlæge, fysioterapeut, kiropraktor eller lignende.





Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden