Patienternes perspektiv
Vores patienter har en helt særlig viden om sundhedsvæsenet, og det at være i - eller have været i et forløb med sygdom og kræftbehandling. Det er denne viden, som medlemmerne fra vores Rådgivende Brugerpanel anvender, når de hjælper os med at udvikle afdelingens kommunikation og service.
Opgaverne
Opgaverne
til brugerpanelet bliver stillet af afdelingsledelsen, og valget af opgaver sker ud fra
- Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP).
- patienters henvendelser til personalet
- personalets henvendelser.
Brugerpanelets ideer og forslag bliver taget med i det videre arbejde på at skabe
bedre patientforløb. Ideer og forslag bringes videre til afdelingens
Område Ledelses Forum (OLF) med flere.
Eksempler på opgaver
- kommunikation med personalet
- kommunikation med patienter og pårørende
- indslag til Info-tv
- indretning af venteområder
- patientansvarlig læge
- Min Sundhedsplatform
- informationsmateriale
- forskningsprojekter.
Vi mødes både virtuelt eller fysisk
I foråret 2020 blev det klart, at vi ikke kunne mødes fysisk, som vi plejede på grund af Corona. Vi afprøvede derfor, om vi kunne mødes alle sammen over computeren eller telefonen. Det kunne vi. Det er nu blevet til en fast del af arbejdet, at medlemmerne fra Det rådgivende Brugerpanel kan mødes med afdelingen både virtuelt - og fysisk.
Vi holder 4-5 møder om året.
Sådan bliver man medlem af Det Rådgivende Brugerpanel
Ca. 1 gang om året søger vi nye medlemmer til panelet. Det sker via
- plakater og flyers i afdelingen
- opslag på her på hjemmesiden
- Opslag hos Kræftens Bekæmpelse på hjemmeside Facebook mm.
Tovholdere
Chefsygeplejerske Puk Vad Vestergaard
Kommunikationsrådgiver Charlotte Hald