Gå til hovedindhold

​​​​​

Arbejdsmiljø: Forholdsregler i forbindelse med pleje af patienter i behandling med kemoterapi

Når du er i kontakt med en patient, der inden for de sidste 5 døgn har været i behandling med cytostatika, skal du følge nedenstående forholdsregler af hensyn til dit og dine kollegers arbejdsmiljø.

Husk at informere om, at forholdsreglerne skal følges af hensyn til arbejdsmiljøet.

Forholdsregler i forbindelse med plejen

  • Sørg for at have en god håndhygiejne.
  • Brug handsker, hvis patienten skal have hjælp til at udføre personlig hygiejne.
  • Brug handsker og engangsplastikforklæde eller overtrækskittel, når der er risiko for kontakt med udskillelser som for eksempel blod, opkast, urin, afføring og sved.
  • Brug engangsmaterialer, så vidt du kan i forbindelse med plejen af patienten.
  • Sengelinned og tøj skiftes efter behov og vaskes med det samme (bør ikke vaskes i hånden).
  • Urin og andre udskillelser skal skylles ud i toilettet med lukket toiletlåg.
  • Ved eventuel forurening med patientens udskillelser i hjemmet på for eksempel borde og gulve skal du straks tørre det af med cellestof, køkkenrulle eller lignende. Herefter vasker du det af med vand og sæbe. Papirmaterialet lægges i en plasticpose, som lukkes, før det smides i skraldespanden. Vand, der har været brugt, skylles ud i toilettet med lukket toiletlåg.
  • Efter brug af engangsbeholder til opsamling af udskillelser tømmes beholderen i toilettet, og der skylles ud med lukket toiletlåg. Beholderen lægges derefter i en plasticpose, der lukkes, før den smides i skraldespanden.
  • Ved brug af flergangsutensilier som for eksempel fade, urinkolber og bækkener, skal du skylle omhyggeligt i en særskilt spand og herefter vaske med varmt vand og sæbe. Vaskevandet skylles ud i toilettet med lukket toiletlåg.
  • Brug handsker ved rengøring i hjemmet, hvor gulve, bordplader, toilet, håndvask eller andet inventar er kommet i kontakt med patientens udskillelser.
  • Er du gravid, kan du pleje patienter i cytostatikabehandling, forudsat at du ikke kommer i kontakt med udskillelser fra patienten.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte den klinik eller det afsnit, som patienten er tilknyttet.

Link til vores kontaktsider​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden