Version
2 (udgivet 25.03.2025)
Princip
Aerob dyrkning, identifikation og følsomhedsbestemmelse af potentielt patogene bakterier og skimmelsvamp.
Anaerob dyrkning udføres kun efter særlig anmodning og begrundelse, fx mastoidit, kronisk otitis media eller hjerneabsces.
Indikation
- Akut otitis media i tilslutning til paracentesen.
- Diagnostisk udredning ved sekretorisk kronisk otitis media.
- Akut diffus ekstern otit eller malign ekstern otit.
Prøvemateriale
Sekret fra mellemøre eller ydre øregang.
Prøvebestilling i SP/Webreq
Undersøgelse: Dyrkning og resistens.
Materiale: Podning.
Lokalisation: Øre (mellemøre), Øre (ydre øre).
Tidspunkt for prøvetagning
Før antibiotisk behandling påbegyndes.
Utensilier
Podning med eSwab
/Lyseblå%20eswab.jpg)
Prøvetagning
Sekret eller pus opsamles på podepinden. Hvis prøven tages fra mellemøret i forbindelse med paracentesis, bør prøven tages gennem øretragt.
Opbevaring
Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).
Forsendelse
Sendes i kølekasse.
Svarafgivelse
Foreløbigt svar afgives 1 døgn efter modtagelse af prøven.
Slutsvar afgives efter 2-5 døgn.
Tolkning
Et evt. bakteriefund må bedømmes med forsigtighed pga. risiko for tilblanding af normalflora fra tilgrænsende områder.
Bemærkninger
Der bør anføres under indikation på rekvisitionen om podningen stammer fra en patient med akut eller sekretorisk otitis media, ekstern otit, malign ekstern otit, og hvorvidt prøven er taget under operation.