Gå til hovedindhold

​​​​​​

VRE (vancomycin-resistente enterokokker), screening for (10117)

1. Undersøgelsesprincip

Alle prøver bliver undersøgt med hurtigtest (PCR) til påvisning af vancomycin-resistensgenerne vanA og vanB.

Prøver, hvor et af resistensgenerne vanA eller vanB er påvist eller ubedømmelig ved PCR, dyrkes i opformeringsmediet, efterfulgt af fornyet PCR og/eller dyrkning på selektiv plade.​

2. Indikation

  • ​VRE-udbrud på afdelingen. Erkendt udbrud hvor hele afsnit/afdeling screenes, efter aftale med hygiejneorganisationen.
  • Velkomstscreening. Screening af visse patienter ved indlæggelsen, efter aftale med hygiejneorganisationen
  • Anden årsag, som
    • ​Medpatient til VRE positiv pt
    • ​Overflytning fra udbrudsafdeling
    • ​Tidligere VRE positiv​​

3. Prøvebestilling

WebReq 
  • Undersøgelse: Vancomycinresistente enterokokker (VRE) (undersøgelse for)
  • Materiale: Podning
  • Lokalisation: Rektum eller Stomi.
SP, Best./Ord. 
  • Undersøgelse: Vancomycinresistente enterokokker (VRE) (undersøgelse for)
  • Materiale: Podning
  • Lokalisation: Rektum eller Stomi.​

4. Prøvemateriale

Podning fra rektum eller stomi.

5. Prøvetagning​

Podepinden føres lige indenfor sphincter eller ind i stomi.

Prøvetagningstidspunkt
Når der foreligger relevant indikation, se ovenfor. Prøverne tages før eventuel antibiotisk behandling startes. Hvis der allerede er opstartet antibiotisk behandling, angives det under kliniske oplysninger.​

Prøvemængde
Ingen restriktioner.​

6. Utensilier

Podning med eSwab (kun hospitalsprøver)
ESwab (lyseblå) med alm. podepind.
Varenummer: 221000
(1 enhed = 1 transportrør og 1 podepind)​



Flere oplysninger om prøveglas/utensilier, se KMA´s sider:

7. Holdbarhed og opbevaringsforhold

Holdbarhed
Prøven bør modtages på KMA senest dagen efter prøvetagning, da der ellers kan forventes en lavere sensitivitet. 

Opbevaring 
Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).

8. Forsendelse

Sendes i vanlig transportkasse.

Kan sendes med rørpost. ​

9. Svarafgivelse

Afrapporteres som påvist/ikke påvist for hurtigtest og som vækst/ingen vækst for dyrkning, se nærmere under punkt 10 - Tolkning.

Hurtigtest (PCR) for prøver modtaget i KMA senest kl. 20 på hverdage og senest kl. 18 på lørdag/søndag/helligdage besvares samme dag. Hvis hurtigtest er negativ, afgives det som slutvar. Hvis hurtigtest er positiv, afgives det som foreløbigt svar og prøven dyrkes. 
For dyrkningen må der påregnes en svartid på 3-5 hverdage.

(I særlige tilfælde udføres der på prøver, hvor resistensgenet vanA er påvist, men den resistente bakterie ikke kan dyrkes frem, en specialiseret dyrkning til VRE-overvågning. Dette forsinkede dyrkningssvar har ikke klinisk betydning, da patienten allerede er isoleret efter det positive svar på hurtigtest (PCR)).

Der afgives som udgangspunkt ingen telefoniske svar.

Den forventede svartid (slutsvar) regnes fra modtagelse på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital.​

10. Tolkning

Hurtigtest (PCR):
Negative prøver besvares ”Vancomycin Resistensgen vanA (VRE): Ikke påvist” og ”Vancomycin Resistensgen vanB (VRE): Ikke påvist” og dyrkes ikke.

Positive prøver besvares ”Vancomycin Resistensgen vanA (VRE): påvist” eller ”Vancomycin Resistensgen vanB (VRE): påvist” samt kommentar ”Vancomycin resistente Enterokokker (VRE). Patienten skal være isoleret ved indlæggelse på hospital”. Disse prøver dyrkes i opformeringsmediet, efterfulgt af dyrkning på selektiv plade.

Ubedømmelige prøver besvares ”Vancomycin Resistensgen vanA (VRE): ubedømmelig, afventer dyrkning” eller ”Vancomycin Resistensgen vanB (VRE): ubedømmelig, afventer dyrkning” og dyrkes i opformeringsmediet, efterfulgt af fornyet PCR og/eller dyrkning på selektiv plade.

Dyrkning:
Negativ dyrkning besvares ”Ingen vækst af VRE (vancomycin resistente enterokokker).

Positiv dyrkning besvares med bakterienavn og resultater af følsomhedsbestemmelse.

PCR-positive, men dyrkningsnegative prøver besvares med kommentar ”Vancomycin resistensgen påvist, men den resistente bakterie kunne ikke dyrkes frem. Isolation anbefales under hele indlæggelsen”.​

11. Akkrediteret (ISO 15189:2022;DANAK, Reg.nr. 1055)

Nej. 

12. Bemærkninger

Kontakt hygiejneorganisationen eller vagthavende mikrobiolog ved tvivl om infektionshygiejniske forholdsregler.

13. Referencer​


Versionsdato

02.12.2025



Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden