Version

4 (udgivet 25.03.2025)

Princip

Dyrkning, identifikation og følsomhedsbestemmelse af potentielt patogene bakterier.

Indikation 

• Akut inflammerende traumatiske sår.
• Cellulit, fasciit.
• Inflammeret bidsår (hund, kat, hest, menneske) og brandsår.
• Postoperativ sårinfektion.
• Kroniske sår med infektionstegn (diabetiske, decubitus, ulcus cruris) 
  

Prøvemateriale 

Pus, sårsekret eller vævsvæske. 

ESwab anvendes kun, hvor det ikke er muligt at fremsende aspireret materiale eller biopsier.

Tidspunkt for prøvetagning 

Før antibiotisk behandling startes.

Utensilier

Pus eller væske i sterilt spidsglas

Podning med eSwab 

Prøvetagning 

Prøven tages fortrinsvis før antibiotisk behandling opstartes.

Ved større pusmængder aspireres materialet i sprøjte og overføres til sterilt spidsglas. Ved bløddelsinfektion uden pussekretion (cellulit og lign.) kan prøvemateriale opnås på følgende måde:

Efter desinfektion af indstiksstedet indføres indføres en sprøjte med kanyle i det inficerede område og 1 ml sterilt saltvand injiceres, hvorefter der aspireres så meget som muligt. Den aspirerede væske sendes i sprøjten som beskrevet ovenfor efter lukning med steril lukkeprop​.

Prøvemængde 

Så meget materiale som muligt, glasset må dog kun fyldes halvt.

Opbevaring

Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).

Forsendelse 

Så vidt muligt i kølekasse

Svarafgivelse

Foreløbigt svar afgives 1 døgn efter modtagelse af prøven.
Slutsvar afgives efter 2-5 døgn.
Prøver i relation til dyrebid: Op til 7 døgn.

Tolkning

Det anbefales at vurdere dyrkningsfund i relation til klinik. Ikke alle fund skal nødvendigvis behandles med antibiotika.

Bemærkninger

​Ved mistanke om infektion med gær anbales at sende specielt som Gærsvampe dyrkning (20010)​. Ved mistanke om både bakteriel infektion og gærinfektion sendes således både til gærsvampe dyrkning og Podning sår, pussårsekret. 

Der vil sædvanligvis findes bakterier på huden også i relation til sår. Det anbefales derfor kun at foretage podning fra sår ved aktuel infektionsmistanke.Ved kroniske sår (decubitus, ulcus cruris) vil overfladepodninger sjældent give relevante mikrobiologiske oplysninger, hvorfor det foreslås at tage stansebiopsier fra sårranden efter rensning af såret. Biopsier fremsendes i spidsglas med et par dråber sterilt vand.

Ved dyrebid bør dyrearten angives præcist på rekvisitionssedlen, idet bidsår fra forskellige dyr er associeret med specielle bakteriearter.

NB! det er meget vigtigt at angive hvis såret er fx bidsår eller brandsår eller der mistænkes sårdannelse i forbindelse med badning.

Ved ønske om undersøgelse for Haemophilus ducreyi, se specifik vejledning Haemophilus ducreyi (DNA/RNA) (12100)​​