Gå til hovedindhold

​​​​

CPO (carbapenemase-producerende bakterier), undersøgelse for (10118)

​​1. Undersøgelsesprincip​

Undersøgelse for CPO (carbapenemase-producerende organismer)-bærertilstand. Prøven dyrkes i et opformeringsmedium og efterfølgende på selektive screeningsplader.
Herudover udføres der hurtigtest (PCR) hos medpatienter til CPO-positive patienter eller efter aftale med hygiejneorganisationen eller vagthavende mikrobiolog.​

2. Indikation

3. ​Prøvebestilling

WebReq
  • Undersøgelse: Carbapenemase-producerende bakterier (CPO) (undersøgelse for)
  • Materiale: Podning, sår-podning, trakealsekret fra tube eller urin
  • Lokalisation: Vælg rektum eller stomi for podning eller skriv anatomisk lokalisation i fri tekst for Sår – podning.
SP, Best./Ord. 
  • Undersøgelse: Carbapenemase-producerende bakterier (CPO) (undersøgelse for)
  • Materiale: Podning, sår-podning, trakealsekret fra tube eller urin
  • Lokalisation: Vælg rektum eller stomi for podning eller skriv anatomisk lokalisation i fri tekst for Sår – podning.

4. Prøvemateriale

Podning fra rektum eller stomi. Derudover urin (hvis kateter), luftvejssekret (hos intuberede patienter) eller podning fra anden anatomisk lokalisation (angives i fritekst), fx ved sår eller podning fra evt. fremmedlegemer.

5. Prøvetagning

  • Podning fra rektum eller stomi: Podepinden føres lige indenfor sphincter eller ind i stomi. 
  • Andre podninger: Podepinden føres over det relevante område, ved sår tages podningen på overgang mellem sår og hud. 
  • Urin: Med aseptisk teknik tages urin ved aspiration fra membran på drænage-slangen eller fra trevejshane (nefrostomi) efter desinfektion med egnet desinfektionsmiddel. 
  • Trakealsekret: Et sterilt sugekateter nedføres, så spidsen ligger nedenfor tuben, hvorefter der suges.​
Prøvetagningstidspunkt
Når der foreligger relevant indikation, se ovenfor. Prøverne tages før eventuel antibiotisk behandling startes. Hvis der allerede er opstartet antibiotisk behandling, angives det under kliniske oplysninger. 

Prøvemængde
Ingen restriktioner.

6. Utensilier

Podning med eSwab (kun hospitalsprøver)
ESwab (lyseblå) med alm. podepind.
Varenummer: 221000
(1 enhed = 1 transportrør og 1 podepind)​

 

Sterilt spidsglas m. skruelåg til urin og trakealsekret
Centrifugerør spidsbund enkeltpakket st. 
Varenummer: 117819 (IV-2002)​

Sterilt spidsglas 

Flere oplysninger om prøveglas/utensilier, se KMA´s sider:
Utensilieoversigt hospitaler (Intranet)
Utensilier primær sektor (hjemmeside

7. Holdbarhed og opbevaringsforhold

Holdbarhed
Prøven bør modtages på KMA senest dagen efter prøvetagning, da der ellers kan forventes en lavere sensitivitet. 

Opbevaring
Prøvemateriale opbevares i køleskab (4-8° C).

8.Forsendelse

Sendes i vanlig transportkasse. 

Podninger (ESwab eller Amies-podesæt) og urinprøver i vacutainer rør kan sendes med rørpost. Urin eller trakealsekret i spidsglas kan IKKE sendes med rørpost. Se Indlevering og transport af prøver.

9. Svarafgivelse

Afrapporteres som påvist/ikke påvist for hurtigtest og som vækst/ingen vækst for dyrkning, se nærmere under punkt 10 - Tolkning.

Hurtigtest (PCR) svares ud som foreløbigt svar samme dag for prøver modtaget i KMA senest kl. 20 på hverdage og senest kl. 18 på lørdag/søndag/helligdage. 
Dyrkningssvar kan afgives som foreløbigt svar, hvis der afventes yderligere følsomhedsbestemmelse. Slutsvar kan forventes 2-4 hverdage efter prøvens modtagelse i KMA.
Positive svar hos indlagte patienter som ikke er kendte med CPO i forvejen, afgives telefonisk til den rekvirerende afdeling.

Den forventede svartid (slutsvar) regnes fra modtagelse på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital. ​

10. Tolkning

Hurtigtest (PCR) besvares ”Carbapenemase producerende organisme (CPO) påvist/ikke påvist ved hurtigtest”. Negativ dyrkning besvares ”Ingen vækst af CPO” og positiv dyrkning med bakterienavn og resistensmønster.
Patienter der har fået antibiotika indenfor den sidste uge inden prøvetagning kan udkomme med falsk negativt dyrkningssvar.
Der kan i enkelte tilfælde være uoverensstemmelse mellem hurtigtest og dyrkningssvar. I så fald vil dyrkningssvaret være gældende medmindre prøven er taget under antibiotisk behandling.

11. Akkrediteret (ISO 15189:2022;DANAK, Reg.nr. 1055)

Nej.

12. Bemærkninger

Carbapenemase-producerende tarmbakterier (CPE), en undergruppe af CPO, er anmeldelsespligtige. KMA sørger for anmeldelsen. Se i øvrigt
Sundhedsstyrelsens Vejledning om forebyggelse af spredning af CPO.​

13. Referencer


Versionsdato​

02.12.2025​​​​​​

Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden