1. Undersøgelsesprincip
Påvisning af Coronavirus SARS-CoV-2, influenza A+ B og respiratorisk syncytialvirus (RSV) med amplifikationsteknik (PCR).
2. Indikation
Generelt
Patienter der har symptomer på øvre- eller nedre luftvejsinfektion.
RSV
Børn <2 år med hoste og hvæsende respiration, dyspnø og takypnø og immunsupprimerede patienter med nedre luftvejsinfektion. Hyppigst vinter og tidligt forår.
Influenza A og B
Pludselig temperaturstigning ledsaget af kulderystelser, muskelsmerter, hovedpine, hoste og forkølelsessymptomer. Hyppigst i vinterhalvåret.
SARS-CoV-2
Indlagte patienter med symptomer på svær, nedre luftvejsinfektion der kan give mistanke om Covid-19.
3. Prøvebestilling
WebReq
- Undersøgelse: Coronavirus SARS-CoV-2, Influenza virus A+B og RS virus
- Materiale: Ekspektorat eller podning
- Lokalisation: Svælg
SP, Best./Ord
- Undersøgelse: Coronavirus SARS-CoV-2, Influenza virus A+B og RS virus
- Materiale: Bronkoalveolær lavage (BAL), ekspektorat, nasopharynxsekret, podning eller trakealsekret
- Lokalisation: Svælg, næsesvælgrum (Nasopharynx)
4. Prøvemateriale
Sekret fra nasopharynx, trakealsekret, BAL, ekspektorat eller svælgpodning.
5. Prøvetagning
Nasopharynxsug: Kateteret føres gennem næse til nederste del af pharynx. Der suges samtidig med, at katetret trækkes langsomt tilbage. Til slut suges et par mL sterilt fysiologisk saltvand igennem katetret.
Trakealsug og BAL: Sædvanlig procedure, se evt. VIP
Podning fra svælg eller nasopharynx: Podepinden føres gennem mund eller næsehule til bagsiden af svælg eller næsesvælgrum, hvorefter der gnides med podepinden mod slimhinden. Podepind kommes efterfølgende i eSwab-mediet.
Prøvetagningstidspunkt
Så tidligt som muligt i den akutte sygdomsfase
Prøvemængde
Ca. 2 mL luftvejssekret, hvis det ikke er en podning fra svælg.
6. Utensilier
Podning med Aptima multitest kit (kun praksisprøver)
APTIMA multitest kit
Varenummer: PDR-03546
(1 enhed = 1 transportrør og 1 podepind)
-og-RS-virus-DNA-RNA-(52054)/aptima%20multitest.png)
Podning med eSwab (kun hospitalsprøver)
ESwab (lyseblå) med alm. podepind.
Varenummer: 221000
(1 enhed = 1 transportrør og 1 podepind)
Sterilt spidsglas m. skruelåg til trakealsekret eller BAL
Centrifugerør spidsbund enkeltpakket st.
Varenummer: 117819 (IV-2002)
Flere oplysninger om prøveglas/utensilier, se KMA´s sider:
7. Holdbarhed og opbevaringsforhold
BAL og trakealsekret i sterilt spidsglas og svælgpodnng i eSwab er holdbar i 96 timer på køl.
Prøver taget i Aptima medie er holdbare 6 dage ved st.tp og 3 mdr på køl eller frosset.
8. Forsendelse
Kort transporttid bør sikres. Forsendelsen bør ske i kølekasse.
Svælgpodninger og trakealsekret i sterilt spidsglas må sendes med rørpost.
9. Svarafgivelse
Svaret angives som RNA påvist/ikke påvist for de enkelte vira i analysen.
Udføres alle ugens dage. Svar afgives løbende.
Svartid hospital
Max 5 timer, ofte hurtigere.
Sidste ankomsttid for at få svar samme dag: Alle dage kl. 18:00.
Ellers er der svar næste morgen på prøver, der kommer ved 19-tiden.
Fra 1. maj til 30. september er der svar samme dag på prøver fra hospital, som bliver negative og som ankommer senest kl. 15 på hverdage. Evt positive prøver vil først blive svaret ud næste morgen, efter at svaret er kontrolleret.
Svartid praksis
Op til 1 døgn efter prøvemodtagelse.
Den forventede svartid (slutsvar) regnes fra modtagelse på Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev Hospital.
10. Tolkning
Positivt svar kan anvendes som:
Beslutning om isolation af inficerede patienter (COVID-19, Influenza A/B og RSV). Ætiologisk udredning. Beslutning om antiviral behandling.
11. Akkrediteret (ISO 15189:2022;DANAK, Reg.nr. 1055)
Nej.
12. Bemærkninger
Se endvidere prøvevejledning for Luftvejsvirus (udvidet) DNA/RNA (33057).
13. Referencer
Versionsdato
08.05.2025