Børn og unge er lige så forskellige som voksne. Det er umuligt at forudse den enkeltes reaktion i en så uventet situation, som når ens forælder bliver alvorligt syg og indlagt. Følelsesmæssige reaktioner kan være både tydelige og umiddelbart usynlige for omgivelserne, og for nogle indfinder de sig måske først senere end man kunne forvente.
Nogle børn og unge stiller selv spørgsmål og fortæller hvordan de har det. Således bliver behov for fx at få mere information og tale om situationen sammen tydelig. Andre er indledningsvis tavse, men kan have lige så mange spørgsmål og brug for, at en anden tager initiativet til at tale om tingene.
Den ene måde at reagere på er ikke mere rigtig eller bedre end de andre. Man skal ikke nødvendigvis gennemtvinge konfronterende samtaler, hvis man mærker modstand. Omvendt bør man heller ikke være bange for at tale åbent om den konkrete situation.
Læs mere om: